Det vil S med boligpolitikken

Der vil komme ændringer af både lejeloven og nye værktøjer i indsatsen mod ghettoisering af boligområder, lyder svaret fra Socialdemokraternes boligordfører, Thomas Jensen.

Altinget | Byg & Bo har spurgt ham, hvad Socialdemokraterne ønsker at ændre på en række områder, fra lejeloven til boligforliget og de udsatte boligområder.

Udsatte boligområder
Hvad angår det sidste har socialdemokraterne især fokus på at undgå yderligere ghettoisering af flere boligområder ved at sikre blandede boligområder, når der bliver bygget nyt rundt omkring i kommunerne.

"Vi vil stille krav til kommunerne om, at når der bygges nyt, så skal en vis procentdel af boligmassen være almene boliger, så der ikke er nogen kommuner, der kan køre på frihjul i forhold til den boligsociale opgave. Flere kommuner, især nord for København, skal påtage sig et ansvar, så der kommer en større spredning af almene boliger," siger Thomas Jensen.

Dermed går han et skridt videre, end S og SF gjorde i deres ghetto-udspil fra efteråret "Ny tryghed i udsatte boligområder". Her vil de to partier ikke stille krav til de enkelte kommuner om andelen af almene boliger, når der bygges nyt.

Derimod vil partierne give kommunerne mulighed for at stille krav til private bygherrer om blandede ejerformer, så en vis andel af nye boliger i et områder eksempelvis skal være almene.

For at sikre, at ingen kommuner kan køre på "frihjul" i forhold til den boligsociale opgave, vil S-SF som noget nyt lave en model for boliganvisning på tværs af kommunegrænserne.

Vil se ghetto-strategien an
Når det drejer sig om at skabe øget tryghed i de områder, der i forvejen bliver betegnet som særligt udsatte, vil S-SF støtte øget videoovervågning i de områder med særlig pulje på et ukendt millionbeløb.

"Det er en forudsætning for at få ressourcestærke til at flytte til og samtidig holde på de ressourcestærke, som bor der i forvejen, at man sørger for, at man får sat ind over for de få personer, der gør det til et utrygt boligområde. Der er videoovervågning, som kun skal bruges til politiefterforskning, en rigtig god mulighed," siger Thomas Jensen.

Derimod har S ikke på forhånd nogen planer om at ændre på tiltagene i regeringens nye ghetto-strategi.

"Vi må afvente og se, hvordan de ting, regeringen sætter værk, virker," siger Thomas Jensen.

Ny lejelov en bunden opgave
I flere år har den borgerlige regering forsøgt at forenkle lejelovgivningen ved at sammenskrive de to eksisterende lejelove. Men hidtil har regeringen ikke fremsat et lovforslag om det, fordi udlejernes og lejernes organisationer, ifølge regeringen, ikke har kunnet nå til fuld enighed om alle punkter.

Derfor venter der her en bunden opgave for en eventuel ny regering.

"Regeringen har sat lejeloven i syltekrukken i fem år nu. Hver gang parterne er kommet frem til noget, så har regeringen bedt dem om at forhandle noget mere om nogle flere emner. Derfor ligger den forenkling af lejeloven og boligreguleringsloven og venter på os som en bunden opgave. For det bliver den borgerlige regering ikke færdig med," siger Thomas Jensen.

I en ny lejelov barsler S desuden med forslag, der skal beskytte lejerne yderligere ved fraflytning.

"Vi skal sørge for, at der bliver mere retfærdighed for lejerne, når de flytter fra et lejemål, hvor mange bliver snydt med deres depositum. Her vil vi komme nogle forslag inden et valg," siger Thomas Jensen.

Vi skal sørge for, at der bliver mere retfærdighed for lejerne, når de flytter fra et lejemål, hvor mange bliver snydt med deres depositum. Her vil vi komme nogle forslag inden et valg.

Thomas Jensen (S)
Boligordfører

Krav om vis energistandard
En ny lejelov vil, uanset hvem der vinder valget, indeholde nye tiltag, der skal fremme energirenoveringen af private lejeboliger.

Her vil S gennemføre et forslag, som regeringen måtte trække tilbage sidste forår efter hård kritik fra udlejerne i Ejendomsforeningen Danmark, samt manglende opbakning fra Dansk Folkeparti og intern kritik fra Venstre og Konservative.

Regeringen foreslog at stille krav om, at en ejendom skal have en vis energistandard, før udlejeren må foretage andre forbedringer, som ifølge boligreguleringslovens paragraf 5 stykke 2 giver udlejeren ret til at hæve huslejen.

Konkret foreslog regeringen, at en ejendom mindst skal have energimærke D, hvilket svarer til reglerne for nybyggeri fra 1981, før udlejer kan lave andre forbedringer af eksempelvis køkken og bad.

Det forslag vil S altså gennemføre, hvis de vinder valget.

"Det vil lægge en kraftig dæmper på det, vi kalder fup-moderniseringer, hvor man skifter badeværelser og køkkener, selv om det i forvejen var i okay stand. På denne måde er der mange udlejningsboliger med en ganske udmærket komfort, der kun bliver renoveret for, at udlejerne kan hæve huslejen. Her vil vi stille krav om, at hvis man vil bruge den regel, så skal man også opfylde en vis energistandard," siger Thomas Jensen.

Har ikke taget stilling til Concito-forslag
I januar kom den grønne tænketank Concito med et nyt udspil til, hvordan der kan sikres flere energirenoveringer af private udlejningsejendomme. Det forslag har S dog ikke taget stilling til endnu.

"Nu er Concito kommet med en rapport med et spændende element om, at energiselskaber kan give tilskud til energirenovering. Men der er fortsat en hård nød at knække i forholdet mellem lejere og udlejere, som ligger og venter. Der vil jeg ikke komme en færdig løsning. Den må vi tage i dialog med parterne, hvis regeringen ikke når i mål," siger Thomas Jensen.

Boligforlig
I forhold til det boligforlig, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og de Radikale i efteråret, har S heller ikke på forhånd planer om ændringer. Heller ikke, når det gælder den omstridte refusion til nybyggeri, hvor Landsbyggefonden skal betale 25 procent af udgifterne til nybyggeri.

Socialdemokraterne har ellers i flere år anklaget regeringen for med refusionen at stjæle lejerne penge i Landsbyggefonden.

Men S vil ikke garantere, at den omstridte refusion bliver afskaffet eller nedbragt.

"Vi er underlagt de samme økonomiske begrænsninger som den borgelige regering, der har kørt økonomien i sænk. Vi kan ikke afskaffe refusionen med det samme, vi kommer til. Men vi har en klar målsætning om at bringe den ned over en årrække, når vi kommer til," siger Thomas Jensen.