
Borgmester i Dragør Kommune, Kenneth Gøtterup (K), bliver ny formand i Movia efter bestyrelsen har konstitueret sig oven på kommunal- og regionsrådsvalget.
Dermed afløser han Hillerøds afgående borgmester, Kirsten Jensen (S), der går af efter otte år som formand for mobilitetsselskabet.
Det oplyser Movia i en pressemeddelelse.
”Movias busser og flextrafik er en meget vigtig del af mange menneskers dagligdag, hvad enten de skal på job eller uddannelse, til lægebehandling eller har brug for transport i fritiden. Det er vigtigt, at vi har gode rammer om en stabil drift, for borgere og virksomheder skal kunne regne med, at tingene fungerer,” siger Kenneth Gøtterup.
Hvert år tager 175 millioner passagerer en tur i en af Movias busser, havnebusser, lokaltog eller Flextrafik. Ifølge Movia selv gør det selskabet til Danmarks største mobilitetsselskab.
Som ny næstformand har bestyrelsen peget på Simon Hansen (S), der er borgmester i Guldborgsund Kommune. Både Kenneth Gøtterup og Simon Hansen var medlemmer af den i alt ni personer store bestyrelse i sidste valgperiode.
I alt består Movias nye bestyrelse af:
- Formand Kenneth Gøtterup (K), borgmester i Dragør Kommune
- Næstformand Simon Hansen (S), borgmester i Guldborgsund Kommune
- Signe Bøgevald (LA), medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
- Bent Hansen (V), medlem af kommunalbestyrelsen i Gribskov Kommune
- Vagn Kjær Hansen (SF), formand for Teknik- og Planudvalget i Brøndby Kommune
- Andreas Karlsen (K), borgmester i Ringsted Kommune
- Øjvind Vilsholm (EL), formand for Natur- og Klimaudvalget i Furesø Kommune
- Erik Lund (K), regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
- Felex Pedersen (S), regionsrådsmedlem i Region Sjælland.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Ny temadebat: Hvordan løser vi boligkrisen?
- Forsker: Vi skal bygge mere – også for klimaets og sammenhængskraftens skyld
- Energimærket er det bedste værktøj til at løse Danmarks grønne EU-forpligtelser
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne
























