"En kæmpe sejr," "skuffende" og "fornuftig": Her er reaktionerne på EU's nye klimaudspil

Reaktionerne på EU's nye klimapakke spænder bredt. Vi har samlet fem kommentarer fra danske partier og interesseorganisationer.

Frans Timmermanns er EU-kommissionens vicepræsident og ansvarlig for at styre EU’s klimapolitik. Onsdag præsenterede han sammen med formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, et nyt udspil, der skal sikre, at EU når målsætningen for at nedsætte deres CO2-udslip med 55 procent inden 2030.
Frans Timmermanns er EU-kommissionens vicepræsident og ansvarlig for at styre EU’s klimapolitik. Onsdag præsenterede han sammen med formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, et nyt udspil, der skal sikre, at EU når målsætningen for at nedsætte deres CO2-udslip med 55 procent inden 2030.Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix
Caroline Tranberg

Klimapakken er "en kæmpe sejr," og det er "utrolig vigtigt, at vi nu i EU vil forbyde fossilbiler". Men man har også sat "ambitionsniveauet for lavt" og givet mulighed for, at "alle sender sorteper videre".

Reaktionerne spænder bredt hos danske partier og interesseorganisationer, efter EU-Kommissionen onsdag præsenterede en ny pakke med forslag, der skal være med til at sænke CO2-udslippet med 55 procent inden 2030.

Vi har samlet en række af reaktionerne:

Dansk Erhverv 

Dansk Erhverv mener, at EU's nye klimapakke styrker vigtige positioner i dansk erhvervsliv – det gælder især eksport af grøn teknologi af alt fra vindmøller og energieffektive løsninger til enzymer og andet biotek. De er også glade for den markedsbaserede vej, hvor forureneren skal betale, som Kommissionens udspil lægger op til.

"Blandt andet ser det rigtig fornuftigt ud, at man vil udbrede EU's CO2-kvotesystem til flere sektorer og samtidig fikse en række af de problemer, som der er med kvotesystemet i dag, så der er ens regler i hele EU," skriver de til Altinget og fremhæver også, at indfasningen af forslagene sker med blik for, at der fortsat er fair og lige konkurrencevilkår.

Men ifølge Dansk Erhverv kan nogle af tiltagene isoleret set betyde højere omkostninger for europæiske virksomheder. Det gælder for eksempel forslaget om en reform af kvotesystemet.

"Derfor er det vigtigt, at nye regler indføres på en fornuftig måde, der ikke svækker danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne, for eksempel som med den her form for klimatold (CBAM), som forsøger at tage højde for det scenarie," skriver de. 

Socialdemokratiet

For europaparlamentsmedlem for Socialdemokratiet Christel Schaldemose er lovpakken "enormt vigtig", fordi det er en rettesnor, som tvinger EU til at holde kursen i deres klimapolitik. Hun fremhæver tre specifikke dele af aftalen, som har henholdsvis fordele og ulemper:

Umiddelbart er det skuffende, at man har lagt op til, at vi bare holder fast i den fordeling af reduktioner, som findes i dag.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europaparlamentet

"Carbontolden sikrer, at vi ikke lader lande uden for EU sælge deres klimatunge produkter i EU til en lavere pris end de tilsvarende produkter, som er produceret i EU. Nu skal man betale for et certifikat, der svarer til prisen for udledning i vores eget kvotesystem," siger hun og understreger, at vi fortsat skal holde os til WTO's regler og ikke dobbeltfordele vores egen industri.

"Byrdefordelingen dækker reduktioner i alt det, som ikke er under kvotesystemet – og umiddelbart er det skuffende, at man har lagt op til, at vi bare holder fast i den fordeling af reduktioner, som findes i dag," siger Christel Schaldemose. Hun fortæller, at velhavende lande som Danmark gerne går forrest, hvis andre lande også leverer på deres del.

"Den nye sociale fond er vigtig, fordi den sikrer en social dimension i klimapolitikken. Vi skal passe på de mennesker, der bliver ramt på højere priser på fødevarer, energi og lignende fornødenheder. Hvis vi ikke tager det alvorligt, så vil der være for stort tilbageslag mod klimapolitikken i befolkningen," siger hun.

Ifølge Christel Schaldemose er det dog vigtigt, at der skal ses nærmere på, om en social fond er den rigtige måde at indrette den sociale dimension på, så de bruges både grønt og effektivt.

Rådet for Grøn Omstilling

Ifølge Daria Rivin, som rådgiver om klima og transport i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, burde klimapakken have større ambitioner på transportsektorens vegne – fordi det er en af de sektorer, der halter mest bagefter med den grønne omstilling.

"Problemet med forslagene i sommerpakken er kort sagt, at ambitionsniveauet er for lavt. Der gøres alt for lidt for hurtigt at elektrificere transportsektoren, mens der endnu engang er fokus på at nå målet via øget iblanding af biobrændstoffer, der ikke bæredygtigt kan skaleres op," siger hun og fortsætter:

"Man vælger endnu engang at prioritere kortsigtede økonomiske interesser i stedet for at stille skrappe krav, der faktisk kan få omstillingen til at gå hurtigere," siger hun og fortæller, at det gør det vanskeligt at holde den globale opvarmning under 1,5 grad.

Hun lægger dog vægt på, at der også er positive elementer i Kommissionen forslag – særligt at der bliver sat en stopper for salg af fossilbiler i 2035.

"Det er en kæmpe sejr og utrolig vigtigt, at vi nu i EU vil forbyde fossilbiler. Det kommer til at betyde meget for EU's klimabelastning og sender samtidig et meget vigtigt signal til resten af verden", siger hun.

Venstre

Linea Søgaard-Lidell er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og er glad for, at Kommissionen foreslår både at sætte en pris på CO2 for bygninger og biler og stoppe helt med at sælge fossile biler i 2035. Hun er dog bekymret for, at regeringerne i EU kun ser på planen fra deres egen næsetip:

Vi kan allerede se, at mange regeringer inklusiv vores egen har været ude og sige, at det her helst ikke skal ramme netop de industrier, som deres land er store indenfor. Alle sender sorteper videre.

Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem af Europaparlamentet
 

"Vi kan allerede se, at mange regeringer, inklusiv vores egen, har været ude og sige, at det her helst ikke skal ramme netop de industrier, som deres land er store indenfor. Alle sender sorteper videre. Det siger sig selv, at det ikke er holdbart".

Derfor synes hun, at det er et godt signal fra kommissær Frans Timmermans, at hvis man er imod dele af pakken, så forventer han, at man kommer med et alternativt forslag, som vil reducere udledningen tilsvarende:

"Det er helt vildt vigtigt, at vi skaber en fair fordeling af arbejdet mellem EU-landene. For længe har vi haft en byrdefordeling, hvor vi var nogle lande, som skulle reducere meget, mens andre næsten ikke behøvede gøre noget. Det går ikke længere," siger Linea Søgaard-Lidell og fortsætter:

"Derfor er jeg også glad for, at flere sektorer bliver en del af kvotesektoren, for her ved vi bare, at der vil ske noget, mens der er for stor risiko for, at det bliver ved skåltalerne, hvis landenes sektorer kun har måltal".

SF

Europaparlamentsmedlem for SF Kira Marie Peter-Hansen roser Kommissionen for at tage klimakrisen alvorligt. Men det er ikke alt, der fortjener ros, mener hun:

"Er det så perfekt, og skåler vi grønne politikere stort? Nej, bestemt ikke. Meget er ikke ambitiøst nok, meget kommer for sent, og så er det stadig spændende at se, hvad EU's medlemslande vil gå med til. Hvis ikke de kaster sig ind i kampen og tager opgaven på sig, bliver det helt umuligt".

Det vigtigste ved pakken er ifølge Kira Marie Peter-Hansen, at pakken består af så mange forslag, der spiller sammen for at levere på klimaloven.

Skulle hun alligevel pege på et par af de vigtigste ting i pakken, er det, at reduktionsmålene hæves i kvotehandelssystemet, og at man indfører en byrdefordeling, der sætter bindende klimamål for hvert enkelt land.

"Jeg er til gengæld bekymret for, at medlemslandene frasiger sig ansvaret og skruer ned for ambitionerne, nu hvor det står fast, at bygninger og vejtransport får et separat kvotehandelssystem. Det vil gøre det for let at sende aben til Bruxelles og sige 'det har vi ikke noget med at gøre'," siger hun.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Frans Timmermans

Fhv. EU-kommissær for klimapolitik, ledende næstformand for den europæiske grønne aftale
mag.art. i fransk litteratur (Nijmegen Uni. 1985)

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00