Enhedslisten kræver huslejeregulering med i nyt forståelsespapir

Mens Enhedslisten kræver en genindførelse af huslejereguleringen for nybyggeriet, er den socialdemokratiske boligminister skeptisk. Eksperter er uenige om konsekvenserne for nybyggeriet i de store byer. 

Pelle Dragsted (EL): "Vi fik strammet lidt op med Blackstone-indgrebet, men slet ikke nok."
Pelle Dragsted (EL): "Vi fik strammet lidt op med Blackstone-indgrebet, men slet ikke nok."Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

"Vi vil tage et krav om huslejeregulering med som et af vores helt centrale krav til et nyt forståelsespapir. Det er afgørende for os at standse udviklingen mod et København, hvor almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo."

Det siger Enhedslistens "chefideolog" Pelle Dragsted, der om kort tid igen ventes indvalgt i Folketinget. Dermed stempler Enhedslisten ind i den tilbagevendende debat om storbyer, hvor også "politibetjenten og sygeplejersken har råd til at bo." 

Pelle Dragsted ønsker frem for alt et opgør med markedslejen, der betyder, at der for ejendomme bygget efter 1991 ikke er nogen grænse for, hvor høj huslejen må være.  

"Markedslejen er reelt den pris, en udlejer kan få den allermest desperate boligløse eller studerende til at betale. Det er helt urimeligt," siger Dragsted, der i stedet ønsker lejen fastsat som en såkaldt omkostningsbestemt husleje, der ligger langt under markedslejen. Indtil starten af 90'erne blev boligmarkedet reguleret efter den omkostningsbestemte leje i de kommuner, har har valgt at have huslejeregulering. 

København blevet et slaraffenland for huslejespekulanter. 

Pelle Dragsted (EL)
Folketingskandidat

Fest for kapitalfondene
I 1991 blev lovgivningen ændret, så huslejen for nyopførte ejendomme blev "givet fri". I 1996 kom der endnu en lovændring, der gjorde det muligt at hæve huslejen markant i den ældre boligmasse, hvis man moderniserede lejligheden, den såkaldte 5.2. renovering. Et af argumenterne dengang var, at det var nødvendigt at tiltrække investorer, fordi København i 90'erne var en fattig by med en nedslidt boligmasse.

"Men situationen er jo en helt anden i dag, og derfor er det argument for længst faldet væk," siger Pelle Dragsted og tilføjer:

"Nu er København blevet et slaraffenland for huslejespekulanter og ejendomsinvestorer, især når det gælder nybyggede ejendomme. Kapitalfondene er rykket ind og har banket priserne op. Det er noget, der er gået stærkt og for alvor har taget fart i de sidste ti år."

"Den omkostningsbestemte leje giver udlejer mulighed for at få dækket alle omkostninger plus et rimeligt, men ikke pragende afkast. Det er der, vi skal hen igen. Og så skal vi naturligvis have lukket hullet med 5.2.-finten, så den eksisterende boligmasse ikke stikker helt af i pris. Vi fik strammet lidt op med Blackstone-indgrebet, men slet ikke nok," siger Dragsted. 

Læs også

Skeptisk boligminister
Bolig-og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) er dog skeptisk over for Enhedslistens krav:

"Man skal være opmærksom på balancerne."

"På den ene side vil et sådant forslag føre til en mere hensigtsmæssig udvikling af lejen. På den anden side vil appetitten på investeringer i det københavnske boligmarked falde meget drastisk. Man skal ikke længere tilbage end til 80'erne og starten af 90'erne, hvor man havde massive udfordringer med at få investeringer nok til boligmarkedet i København. Den situation skal vi ikke have igen," siger boligministeren.

Christian Rabjerg Madsen peger i stedet på initiativer som etablering af en boligfond på ti mia., der giver mulighed for at opkøbe eksisterende byggeri og omdanne det til billigere almene boliger, aftalen om almene boliger på Christiania og en generel opprioritering af det almene byggeri.

"Jeg er meget glad for de aftaler, vi har lavet med Enhedslisten og andre partier om Blackstone-indgrebet mod kortsigtet, aggressiv spekulation - og senest aftalen om et huslejeloft for de næste to år. Men stadig: Balancen skal være der," siger Rabjerg Madsen.

Kan stadig få et rimeligt afkast
Vender man sig til de boligpolitiske eksperter, er der ikke enighed om, hvilke konsekvenser Enhedslistens forslag vil få for byggeriet af private udlejningsejendomme.

Hans Skifter Andersen, der er adjungeret professor ved Institut for Byggeri ved Aalborg Universitet, ser positivt på forslaget:

"Man kan sagtens få boligmarkedet til at fungere udmærket med en form for huslejeregulering. Man kunne også få et rimeligt afkast af sin investering i ejendomme fra før 1991 - og før man gennemførte loven om 5.2. renoveringer ," siger Skifter Andersen og tilføjer: 

"Der er mange andre steder i verden, hvor man nu overvejer at lave huslejeregulering, fordi huslejen er gået helt vildt i vejret."

Hans Skifter Andersen tror ikke på, at en genindførelse af huslejereguleringen vil få boliginvesteringerne til at gå i stå. Ifølge Skifter var det ikke huslejereguleringen, der førte til manglende investeringer i det københavnske boligmarked i 80'erne: 

"Det skyldes andre årsager. Sagen er, at private investorer er meget tilbageholdende med at investere i forslummede områder og byer i tilbagegang. København var i tilbagegang i 70'erne og 80'erne og blev først attraktiv, da der kom en masse offentlige midler i byfornyelsen," siger Skifter Andersen.

Jager investorerne væk
Direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter mener derimod, at Enhedslistens forslag vil skræmme boliginvestorer væk:
"Det vil være en gambling om den fremtidige boligforsyning. Jeg tror, det vil bremse nybyggeriet af udlejningsejendomme i de store byer, og udlejningsejendomme er stort set det eneste, der bliver bygget i København i disse år."

Liliegren tilføjer: "Selvfølgelig vil der altid være nogle, der bygger, f.eks. pensionskasser der bygger til deres medlemmer. Men da slet ikke i den størrelsesorden, vi ser nu."

Curt Liliegreen mener, at problemet med at skaffe billige boliger i storbyer er "utrolig svært at løse."

"En by som Wien har billige boliger, men det er, fordi de har investeret i dem siden 1918 og brugt 100 år på at bygge det op. København har begået en række strategiske fejltagelser, og dem kan vi ikke rulle tilbage nu," siger Liliegreen, der blandt andet hentyder til, at Københavns Kommune solgte sine egne billige boliger i 90'erne for at finansiere byfornyelsen.

"Hvis du alene vil sænke huslejen ved at øge udbuddet, er det næsten umuligt, for så skal man overbygge i en grad, der ikke er rationelt. Man kan derimod forsøge sig med noget finansiel innovation, det har regeringen forsøgt med nybyggerifonden. Men det er jo kun en delvis løsning. Det her kræver et massivt udviklingsprogram," siger Curt Liliegreen. 

Boligpolitik er igen blevet et centralt politisk tema i de seneste år.

I sin valgkamp i 2019 lagde S-formand Mette Frederiksen (S) stor vægt på "et indgreb mod huslejespekulanter", og i 2020 vedtog et flertal i Folketinget det såkaldte Blackstone-indgreb. 

Dokumentation

Der findes tre former for fastsættelse af huslejen i de kommuner, dr har valgt at have huslejeregulering:
- Den omkostningsbestemte leje giver udlejeren mulighed for at få dækket sine omkostninger plus en moderat fortjeneste. Den form for boligregulering var gældende indtil 1992 - og gælder stadig i ejendomme opført før 1992, der ikke har været igennem en "gennemgribende renovering". I den type lejemål er der typisk markant lavere huslejer.
- Det lejedes værdi anvendes i lejligheder opført før 1992, men som er "gennemgribende renoveret" efter den såkaldte §5,stk 2-renovering. Det gør disse lejligheder meget dyrere end under den omkostningsbestemte husleje og er flere steder benyttet som et smuthul til at hæve huslejen. Efter indgrebet mod kapitalfonde som Blackstone i 2020 er kravene til 5.2-renoveringer blevet skærpet noget. 
- Markedsleje giver normalt den dyreste husleje. Det gælder i hvert fald i storbyer med boligmangel som København. Ved markedsleje fastsætter lovgivningen ingen øvre grænse for huslejen. Markedsleje anvendes i privat nybyggeri efter 1991.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pelle Dragsted

Politisk ordfører, MF (EL)
BA i historie (Københavns Uni. 2001), master i retorik og formidling, Aarhus Universitet 2016

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Hans Skifter Andersen

Professor emeritus

0:000:00