Finans Danmark: Myte at realkreditten ikke udlåner i landdistrikterne

Af Ane Arnth Jensen
Viceadministrerende direktør i Finans Danmark

Mange danskere er med rette optaget af, hvordan vi sikrer trivsel, vækst og udvikling i vores landdistrikter. Det er en vigtig diskussion, som grundlæggende handler om sammenhængskraften i Danmark og om danskernes muligheder for at bosætte sig, stifte familie, arbejde eller drive virksomhed, hvor de ønsker. Her spiller realkreditten en vigtig rolle.

I debatten om landdistrikternes udvikling støder man ofte på det synspunkt, at realkreditten ikke udlåner i landdistrikterne. Men realkreditinstitutterne yder realkreditlån overalt i Danmark, også i landdistrikterne. Lige nu er der i landdistrikterne realkreditudlån til boliger for knap 470 milliarder, og det seneste år er der givet mere end 18.000 nye realkreditlån til boligkøb i disse kommuner.

Dermed ikke sagt, at der ikke er mennesker, der får afslag på et realkreditlån – det kan man også finde eksempler på i byerne. For den enkelte lånesag vurderes konkret.

Der er ikke nogen steder i landet, som på forhånd er udelukket fra at få realkreditlån. Der er ingen sorte pletter. Desuden er det værd at bemærke, at realkreditten ikke gør forskel på boligejere. Danskere, der bor i landdistrikterne, betaler den samme lave rente og bidrag som alle andre danskere, uanset hvor de bor i landet.

Realkreditten er altså i høj grad til stede i landdistrikterne og er gennem sit udlån med til at støtte op om en positiv udvikling.

Der er ikke nogen steder i landet, som på forhånd er udelukket fra at få realkreditlån. Der er ingen sorte pletter. Desuden er det værd at bemærke, at realkreditten ikke gør forskel på boligejere.

Ane Arnth Jensen
Viceadministrerende direktør, Finans Danmark

Vi skal ikke gamble med realkredit
Trods den positive udvikling er der stadig udfordringer i landdistrikterne. Men de skyldes ikke finansieringsproblemer. Det konkluderer flere undersøgelser. Det handler blandt andet om en generel befolkningsbevægelse fra land til by, der har fundet sted de seneste 20-30 år, hvor også arbejdspladserne er flyttet mod byerne. Det betyder, at befolkningen i stigende grad koncentreres i de store og mellemstore byer.

Danmarks Statistik forventer i deres seneste befolkningsfremskrivelse, at der bliver flere mennesker i byerne. Det er også en global trend, der ses over hele verden.

Den tendens kan ikke løses ved, at realkreditinstitutterne tager flere risici, når de giver lån. Det vil være at spille hasard med den høje sikkerhed i realkreditten. Det er jo den sikkerhed, der på den ene side giver de lave renter til boligejere og virksomheder. Og som på den anden side er garanti for, at dem, der køber obligationerne bag lånene - blandt andet pensionskasser og helt almindelige danskere – får deres penge igen.

For de vil jo kun låne deres sparepenge ud til den lave rente, hvis de ved, at der er stor sikkerhed i de boliger og ejendomme, som ligger bag lånet. Slækker man på den sikkerhed, bliver det dyrere at låne for os alle – og i sidste ende kan det ramme hele den danske økonomi.

Billigere tvangsauktioner kan give positiv udvikling
Landdistrikternes udfordringer skal i stedet løses gennem en bred indsats, der samlet adresserer fraflytning, vækst og arbejdspladser. Der er under skiftende regeringer gennemført en række tiltag rettet mod en positiv udvikling i landdistrikterne, for eksempel udflytning af statslige arbejdspladser, nedrivningspuljen og flexboligordningen. Desuden er den såkaldte 6-måneders regel afskaffet, og bankerne har fået øgede muligheder for fleksibilitet i forhold til rådighedsbeløb.

Og selv om vi kan se en fremgang, er vi ikke i mål endnu. Derfor har Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd i år præsenteret en række konkrete forslag rettet mod ejendomsmarkedet i landdistrikterne.

Billigere tvangsauktioner og et særligt befordringsfradrag til folk, der pendler til yderkommuner, er blandt en række nye forslag, der skal sætte yderligere skub i den positive udvikling i landdistrikterne.