Finanslov: Permanent boligjobordning og øget kontrol

OVERBLIK: Boligjobordningen tilpasses og gøres permanent, kontrollen øges med metrobyggeriet og udenlandsk arbejdskraft, og der er flere penge til Dansk Arkitektur Center. Få overblik over finansloven på boligområdet her.

Ved finansminister Kristian Jensens (V) højre side står Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.
Ved finansminister Kristian Jensens (V) højre side står Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.Foto: /ritzau/Philip Davali
Kasper Kaasgaard

Efter ønske fra Dansk Folkeparti vil regeringen tilpasse boligjobordningen og gøre den permanent.

Sådan lyder ordene fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) oven på aftalen mellem regeringen og DF fredag aften om en finanslov for 2018.

”Det har mødt en vis kritik, at boligjobordningen i dens forskellige udgaver gennem årene har været såkaldt stop-and-go-politik. Borgerne har haft svært ved at finde hoved og hale i, hvad de kan få fradrag for, fordi ordningen flere gange har ændret sig.

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 – et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs – eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form – denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 – støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form har ordningen fået en mere grøn profil. Det er sket ved at splitte fradraget i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til serviceydelser er på 6.000 kroner, mens der gives fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Siden 2011 er der ifølge Finans givet fradrag til en skatteværdi af 8,8 milliarder kroner.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00