IDA: Særligt i husholdningernes energiforbrug kan vi hente en klimagevinst

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Når den danske regering kommer ud i verden, er vi glade for at fortælle, at vi i Danmark har afkoblet vores energiforbrug fra væksten i økonomien.

Senest kunne man læse det i regeringens status over Danmark på energi- og klimaområdet: "Danmark som foregangsland på energi og klima".

Den slags opnås ikke med grøn omstilling alene. Hvis vi forsat skal kunne fremvise denne afkobling, så skal vi i Danmark fastholde fokus på energieffektviseringer.

Husholdningernes energiforbrug udgjorde 31 procent af det samlede energiforbrug i Danmark i 2017. I husholdninger er det særligt forbruget til opvarmning, der dominerer.

Husk husholdningerne
Det endelige energiforbrug til opvarmning var 163PJ – det svarer til, at 82 procent af husstandenes gennemsnitlige energiforbrug går til opvarmning. Det er med andre ord især i relation til opvarmning, der er noget at hente, hvis vi ønsker at reducere energiforbruget i de private husholdninger.

Hvis vi udelukkende ser på tilbagebetalingstider på den korte bane, går vi som samfund glip af et mere langsigtet samfundsøkonomisk afkast som følge af, at energirenovering i bygninger ‘holder’ længere.

Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

En energispareordning, der inkluderer husholdningerne, er vigtig for dansk energi- og klimapolitik, også i fremtiden.

Der er to gode grunde til at reducere energiforbruget. Den ene er, at selv om energipriserne falder på vedvarende energi, så koster det jo faktisk penge at udvide og vedligeholde kapaciteten.

Og den anden grund handler om CO₂-udledninger. Her er målet jo klart: De skal ned.

I 2017 kom cirka 20 procent af danskernes opvarmning fra gas og olie, hvor det jo er muligt at reducere CO₂, men også fjernvarmen og el-produktionen har sine udledninger – også de næste 10-20 år.

De økonomisk mest fornuftige energibesparelser opnås, når de sker samtidig med renovering af huset som sådan.

En energispareordning skal derfor kunne adressere og styrke energispareaktiviteter i forbindelse med renoveringsprojekter.

Det kan eksempelvis ske ved at gøre det muligt at fratrække udgifter til energirådgivning i forbindelse med renoveringsprojekter eller ved at give energiløsninger særlige muligheder i BoligJobordningen – eller ved at gøre det muligt at få støtte til energiløsninger eksempelvis i et område med parcelhuse fra 80'erne.

Store gevinster på den lange bane
Der er mange måder, hvorpå vi kan indkredse de områder, hvor der er særligt store potentialer for energibesparelser.

Vi mener, at en ny energispareordning skal opdeles, så energibesparelser i bygninger og energibesparelser i industrien ses hver for sig. Det skyldes blandt andet, at der er meget forskellig 'teknisk' levetid af investeringerne i henholdsvis industrien, hvor produktionsapparatet løbende udskiftes, og i bygningerne, hvor levetider kan være mellem 15-40 år.

Der kan derfor ikke anvendes samme, simple investerings- og rentabilitetslogik i forhold til marginalomkostningerne, uanset om de energibesparende tiltag har korte eller lange (tekniske) levetider.

Hvis vi udelukkende ser på tilbagebetalingstider på den korte bane, går vi som samfund glip af et mere langsigtet samfundsøkonomisk afkast som følge af, at energirenovering i bygninger 'holder' længere.

Desuden giver energirenoverede bygninger også bedre grundlag for opvarmning baseret på vedvarende energi, ligesom energieffektive bygninger har et mindre opvarmningsbehov.