Concito om energibesparelser: Regeringens retræte er uforståelig

Christian Ibsen
Direktør, Concito

I disse uger forhandler regeringen og Folketingets partier om et kommende energiforlig. Og der er meget på spil.

For de beslutninger og indsatser, som forhandlingsparterne kommer frem til, vil være trædesten for fremtidens grønne løsninger. De vil også være det langsigtede afsæt, som investorer og virksomheder træffer deres investeringsbeslutninger ud fra.

Og vi kan ikke bare sige mere af det samme. Hvis vi skal nå vores forpligtelser i henhold til Parisaftalen, skal vi tænke bredere, større og klogere.   

Kursen skal sættes
Således står energipolitikken over for et paradigmeskift, der kræver en langt bredere og klogere indsats end hidtil.

Dette gælder både inden for energisektoren og på tværs af andre sektorer, og det er ikke længere tilstrækkeligt eller klimamæssigt ambitiøst udelukkende at fokusere på udbygningstakten for vedvarende energi (VE).

Når det virkelig kommer til stykket, så kan vi kun redde klimaet, hvis vi står sammen og stiller høje krav til os selv, og ikke mindst hinanden, på tværs af regioner, på tværs af grænser og på tværs af regeringer.

Christian Ibsen
Direktør, Concito

Pejlemærkerne for den fremtidige energipolitik bør tage udgangspunkt i, hvad der giver størst klimamæssig effekt.

En klogere indsats betyder en grøn omstilling, hvor udbygningen af VE går i hånd i hånd med en ambitiøs energieffektiviserings- og energibesparelsesindsats i industri og bygninger.

En sådan indsats giver samfundsøkonomisk mening, hvis det gøres klogt, og vil kunne spille en vigtig rolle i det samlede energisystem blandt andet i forhold til fremtidige varmepumper i de store byer.

Det vil sige, at frem for kun at styre efter ét parameter – eksempelvis VE – bør energipolitikken styres klogere ved at sætte mål op, der giver en samlet retning, og som understøtter de rigtige strukturelle valg, set i et langsigtet klimaperspektiv.

Disse mål kan med fordel defineres ved ambitiøse intervaller, der både udtrykker ambitionsniveauet, men også åbner op for en fleksibilitet i forhold til at bringe fremtidige teknologier i spil og muligheden for at revurdere niveauet i lyset af udfordringen og udviklingen.

Dansk styrkeposition på den globale dagsorden
Den globale omstilling af energisystemerne er i fuld gang.

I samtlige hovedscenarier for den globale klimaindsats er energieffektivitet afgørende for, at omstillingen lykkes. Det vil nemlig kræve en halvering af det globale energiforbrug frem mod 2100 i forhold til business as usual, hvilket svarer til, at verden i runde tal skal levere energibesparelser de næste 70 år svarende til det samlede energiforbrug i verden i dag.*

Det er selvfølgelig en enorm udfordring at drive disse løsninger frem, men også en enorm mulighed for Danmark, der har styrkepositioner på netop dette område, og som jo er skabt af de seneste årtiers høje ambitioner for energieffektivisering herhjemme.

Derudover har udviklingen af produkter og løsninger til energieffektiviseringer et kæmpe eksport- og beskæftigelsespotentiale.

Danske virksomheder omsætter således energieffektive produkter og løsninger for 75 mia. kroner, beskæftiger mere end 45.000 fuldtidsansatte og eksporterer for 34 mia. kroner årligt.

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv må vi heller ikke glemme, at al energi koster penge at producere – også den grønne energi.

Selvom sol og vind bliver billigere at udnytte, kræver det, at vi som samfund må investere store beløb i infrastruktur og vedligeholdelse af systemer, der kan lagre, transportere og transformere energien.

Og hver gang vi øger energiforbruget, skal vi investere yderligere i vedvarende energi og løsninger til at dække forbruget, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Målet er derfor at finde det optimale punkt mellem investeringer i vedvarende energi, balancering af energisystemet og investeringer i energieffektiviseringer, så vi sikrer, at den grønne omstilling af vores energisystem sker billigst muligt frem mod 2050.  

Hvorfor smider Danmark førertrøjen i EU?
I dag, onsdag 30. maj, skal Rådet, Parlamentet og Kommissionen i EU se, om de kan blive enige om at øge 2030 målet for energieffektivitet.

Flere lande, inklusiv Frankrig, ønsker at nå op på et 35 procent energieffektivitetsmål.

Her burde Danmark ligge i førertrøjen og aktivt arbejde sammen med de ambitiøse lande for, at målsætningen for energieffektivitet i EU bliver ambitiøs. Desværre ser vi lige nu det modsatte ske, hvor Danmark lægger sig i en retræteposition og arbejder ud fra fastholdelsen af et 30 procent-mål.

Det er rigtigt ærgerligt og helt uforståeligt. For det første, at Danmark bevidst går fra at være frontløber i en EU-sammenhæng til at være bagstræberisk.

Men også fordi vi risikerer at miste både investeringslyst og villighed på energieffektivitet i Danmark, i takt med at de danske energieffektivitetsmål sænkes. En holdning, der på ingen måde harmonerer med at være i front for den grønne omstilling. 

Og det er rigtigt ærgerligt - for det er nu - lige nu - at Danmark og de danske politikere skal bevise, at de er villige til at stille en ambitiøs og tydelig målskive op for vores indsats i det grønne kapløb.

En indsats som skal være tilstrækkelig ambitiøs og samtidigt sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning.

En retning med 1) meget mere vind og sol, 2) klog brug af vores energi med fokus på effektiviseringer og besparelser og 3) meget mere brug af den grønne strøm i slutforbruget i transportsystemet og varmesystemet.

Vi er alle i samme båd
Det er nu, at politikerne skal bevise, at de er klar til at sætte en sådan målskive op, der inkluderer en ambitiøs energieffektiviseringsindsats.

Denne målsætning skal vi have på både Danmarks og EU’s vegne.

For når det virkelig kommer til stykket, så kan vi kun redde klimaet, hvis vi står sammen og stiller høje krav til os selv, og ikke mindst hinanden, på tværs af regioner, på tværs af grænser og på tværs af regeringer.

Både investorerne og industrien har meldt klart ud, at de er klar til at levere på højere ambitioner, og det er vigtigt, for vi kan kun gøre det sammen!

*I en tidligere version af artiklen stod der, at en halvering af det globale energiforbrug var nødvendig i 2050. Det er nu rettet til 2100.