Bliv abonnent
Annonce

Jonatan Spang til Altinget: Nu bliver jeg faktisk ophidset

"Når nogle foregiver, at
jeg er et stort og magtfuldt
menneske, der sparker
på stakkels forsvarsløse
Naser Khader fra lillebitte
Folketinget, så synes jeg, det
må være et udtryk for, at
folk ellers ikke har set, hvad
der bliver grinet af på tv," siger Jonatan Spang.
"Når nogle foregiver, at jeg er et stort og magtfuldt menneske, der sparker på stakkels forsvarsløse Naser Khader fra lillebitte Folketinget, så synes jeg, det må være et udtryk for, at folk ellers ikke har set, hvad der bliver grinet af på tv," siger Jonatan Spang.Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ethvert budskab er jo spændt ud mellem redeligheden og gennemslagskraften, og det er klart, at vi indimellem lægger os lidt tættere på gennemslagskraften end redeligheden.

Jonatan Spang

“Ja, undskyld, men nu bliver jeg faktisk ophidset! Skal humor være forbeholdt useriøse emner? Altså så længe folk leger tumper og sviner mennesker til, som ingen magt har, ja, så er det bare fint – passér gaden!”

Fakta
Jonatan Spang Olesen (født 4. februar 1978 i Gladsaxe) er en dansk standupkomiker, skuespiller og tidligere teaterdirektør på Nørrebro Teater.

Han er uddannet ved skuespiller – skolen ved Aarhus Teater og har været en del af den danske standup-scene i cirka 20 år.

Han vandt prisen som årets komiker ved Zulu Awards i 2016.

Siden september 2017 har han været aktuel med det politiske comedy-show Tæt på Sandheden på DR2, som gennemgår ugens politiske begivenheder.

Spang er blevet kritiseret for flere udtalelser om folketingspolitikere, blandt andre Naser Khader.

Særlig opstandelse opstod, da Jonatan Spang mødte op og stillede spørgsmål til den afgående borgmester Anna Mee Allerslevs pressemøde 25. oktober 2017. Kritikere mente, at Spangs ageren var dybt useriøst og blev kaldt ’en total mangel på respekt’.

I 2017 blev Jonatan Spang rangeret som nr. 19 på Politikens liste over årets vigtigste meningsdannere.

25. februar starter anden sæson af Tæt på Sandheden.

Udbruddet fra Jonatan Spang kommer lidt som en trold af en æske og relativt sent inde i interviewet. Årsagen til ophidselsen vender vi tilbage til. Men det viser sig, at der skal en del til at få Jonatan Spang ud af fatning. Spang har en let gammeldags, næsten Jørgen Varnæsk diktion, der virker ude af trit med hans udseende og generation. Måske skyldes det, at han er uddannet skuespiller, men hans udtale får selv relativt hårde ord til at virke mildere, som havde de en lille bowlerhat på.

Han har en særlig vital, drenget facon, som typisk ses hos dem, der kan charmere sig ud af ethvert retorisk kvælertag. Han både bevæger sig og ligner en mand i midttyverne, men da talestrømmen begynder, bliver det åbenlyst, at skindet bedrager – og at der bor en måske lidt modvillig, men voksen mand på 40 år inde i komikeren.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026