Konservative: Uhensigtsmæssige og firkantede regler præger planloven

Sidst jeg var boligordfører, forsøgte jeg at afværge den mildt sagt urimelige og symbolpolitiske aftale om boligreguleringslovens paragraf fem stykke to. Det lykkedes desværre ikke. Nu er jeg tilbage på boligområdet og skal forhandle planlov.

Her føles opgaven også først og fremmest som at afværge forslag, der ikke gavner nogen eller noget – og ikke mindst at sikre, at vi i jagten på forbedringer er varsomme med ikke at ødelægge det, der faktisk virker.

Der blev nemlig lavet en meget gennemgribende revision af planloven i 2017, og meget fungerer efter hensigten. Dér, hvor vi mener, der skal sættes ind, er, hvor loven er ubalanceret og reelt er en hindring for udvikling.

Det handler især om uhensigtsmæssige firkantede regler, de lange klagesagsbehandlingstider, som nu er på et helt urimeligt niveau, og om at begynde at tænke i helheder fremfor for eksempel kommuneskel, når det drejer sig om natur og bæredygtighed – som vi gerne vil have mere af.

Står i vejen for seriøs udvikling

Lad mig her først og fremmest give et par eksempler på, hvor planloven forhindrer ordentlig, seriøs og vigtig udvikling.

Et godt eksempel er opsætning af nødvendige mobilmaster i landdistrikter. Der er mål om dækningsforpligtigelse, men det kan man med de nuværende regler i planloven ikke nå.

Rammerne for egnede placeringer er simpelthen for begrænsende. Vi får ikke meget bedre dækning og 5G uden for de store byer, hvis vi ikke tilretter planloven.

Et andet godt eksempel er cementfabrikken på Samsø, som står til at lukke, men som gode folk har lavet forslag om at ændre til et lille strandhotel.

Et projekt, som genskaber den skønne natur og sikrer vigtige overnatninger og dermed arbejdspladser. Men ak, her er strandbeskyttelseslinjen en hindring, på trods af at projektet giver mere natur og på ingen måde opildner til at ødelægge hverken kysten på Samsø eller andre steder. En kyst, som konservative til hver en tid står vagt om.

Flere boliger til socialt udsatte

Lad mig vende tilbage til, hvor jeg begyndte. Nemlig med at give et eksempel på, at de her forhandlinger handler om at afværge forslag.

For nok ser vi bestemt også fordele i blandede byer, men vi kan på ingen måde støtte regeringens forslag om at gøre det muligt for kommuner at stille krav til bygherrer om 33 procent almene boliger på byggegrunde.

Vi skal ikke til at tvinge yderligere almene boliger frem, når der allerede er en fin regel om 25 procent. En regel, som København fortsat bare kan se at komme i gang med.

En regel, som fungerer de fleste andre steder. Glem også alt om betingede byggetilladelser, som absolut heller ikke fremmer investeringslysten.

Kommunerne forhindres i at kunne efterkomme aktuelle behov for alternative boliger til socialt udsatte

Mona Juul (K)
Boligordfører

I dag er det jo reelt sådan, at de almene boliger i hovedstaden opføres med tab, fordi maksimumbeløbet for almene boliger ikke dækker de reelle omkostninger.

Se i stedet på incitamenter, og lad os så samtidig sikre flere boliger til socialt udsatte, som især København har et alvorligt problem med at støve op.

Det kan nemt gøres ved at udvide kommunalbestyrelsernes mulighed for at give dispensation til midlertidigt byggeri til gavn for socialt udsatte, så den midlertidige periode kan være op til ti år, og som gør det muligt at bygge med større volumen af hensyn til kommunens økonomi.

Fleksible boligløsninger

Se, det er boliger til alle. For det er ikke en menneskeret at bo i indre København eller på Strøget i Aarhus.

Til gengæld skal et samfund kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Vores mest udsatte borgere fortjener samfundets hjælp og støtte.

Derfor skal vi kunne tilbyde billige og fleksible boligløsninger til de borgere, der ikke har forudsætningerne til at bo i en almindelig almen bolig.

Det forhindrer planloven desværre, som den er i dag, og kommunerne forhindres i at kunne efterkomme aktuelle behov for alternative boliger til socialt udsatte. Vi har en tiårsregel, der gælder for studieboliger, som fremover også bør komme socialt udsatte til gavn.

Det er et godt konservativt forslag, som endda er provenuneutralt (læs: Koster ingen noget – ud over lidt god vilje).

-----

Mona Juul har ønsket at gøre opmærksom på, at debatindlægget blev skrevet, inden regeringen præsenterede sit boligudspil.