Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anders Frederik Gjesing

Tidligere kommunikationschef i Dansk Metal får nyt job

28. februar 2019 kl. 11.38

Efter otte år som kommunikationschef i Dansk Metal valgte Anders Frederik Gjesing i slutningen af 2018 at stoppe til fordel for en stilling som relations- og kommunikationschef i præsentationsfirmaet Get Visual.

Det skriver Get Visual i en pressemeddelelse til Altinget. 

Anders Frederik Gjesing blev ansat som kommunikationschef i Dansk Metal i 2011 efter kort tid som personlig rådgiver for daværende næstformand Claus Jensen. 

Inden sin tid i Dansk Metal var Anders Frederik Gjesing ansat som public affairs-manager og chefkonsulent i Danske Bank. 

"Disse kompetencer bliver der brug for i Get Visual, hvor hovedopgaven bliver at styrke relationerne til eksisterende og potentielle kunder samt branding af virksomheden," fremgår det af pressemeddelelsen.

Anders Frederik Gjesing er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han tiltræder stillingen som relations- og kommunikationschef 1. marts 2019.

Artiklen er rettet torsdag klokken 14.30, da det i den tidligere version fremgik, at Anders Frederik Gjesing lige var stoppet som kommunikationschef i Dansk Metal. Det skete i efteråret 2018, og Hanne Ahrensbøll har siden 1. december været ansat som kommunikationschef.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026