Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anders Thanning

Kuben Management gafler ny udviklingschef

11. februar 2016 kl. 12.45

1. marts 2016 bliver civilingeniør Anders Thanning udviklingschef i Kuben Management A/S. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Gate 21, hvor han har arbejdet med pasning og pleje af relationerne til Gate 21’s medlemmer og partnere, særligt de kommunale. Noget nær den samme opgave får han i sit nye job. Her skal han bære ansvaret for udviklingen af Kuben Managements netværk i den offentlige sektor.

Anders Thanning har i en årrække været leder i toppen af den kommunale sektor indenfor teknik- og miljøområdet og jongleret med både strategi-, udviklings- og forandringsprocesser samt myndighedsansvar, driftsansvar og bygge‐ og anlægsopgaver.

Sideløbende har han engageret sig i arbejdet i blandt andet Ingeniørforeningen og Kommunalteknisk Chefforening, hvor han gennem flere år sad som næstformand.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026