Kunstakademiet: Er det en privat sag, når det offentlige bygger?

Af Katrine Lotz
Institutleder på KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademi

For nylig har Ministeren for transport, bygninger og boliger givet udtryk for, at arkitektur og byggeri alene er et forhold mellem den enkelte bygherre og den enkelte arkitekt. 

Men når godt halvdelen af alt hvad der bygges har det offentlige som bygherre, kan der være god grund til at tage en debat om hvilke muligheder vi som samfund går glip af, hvis vi reducerer arkitektur til et forhold der kun angår bygherren og arkitekten. 

God arkitektur kan give øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Dansk arkitektur er en eksportvare i hastig vækst, og det er også en væsentlig faktor i de liveability-ranks, der igen og igen placerer danske byer flot i den internationale konkurrence mellem regionerne om arbejdspladser. 

Særligt er der international opmærksomhed på den høje kvalitet i velfærds-arkitekturen; psykiatri-hospitaler, infrastruktur, skoler, fængsler, universiteter, børnehaver, betalelige boliger, der er med til at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft, vi har behov for.

Socialt kan arkitektur være med til at sikre et Danmark, der hænger sammen. God arkitektur kan medvirke til hurtigere heling på hospitalerne, anspore os til at vi bevæger os mere, og sikre at alle kan komme til, uanset om man er gående eller i kørestol. 

Ressourcemæssigt kan god arkitektur være med til at sikre en ansvarlig omgang med ressourcer, energi og miljø.

Katrine Lotz Institutleder på KADK

God arkitektur kan modvirke ghettoisering, kan give bedre byer og byrum, når vi nu skal bo tættere, og hjælpe os til at forme de landskaber der opstår, når der bliver længere mellem bosætningerne.

Byggeri er en holdsport
Demokratisk udgør hvert enkelt offentligt byggeri en mulighed for inddragelse og medbestemmelse. Igennem veltilrettelagte processer kan borgerne få adgang til viden om det enkelte byggeri og de beslutninger og det arbejde, der ligger bag, og på den baggrund deltage i diskussioner og beslutninger om det byggede miljø. 

Ressourcemæssigt kan god arkitektur være med til at sikre en ansvarlig omgang med ressourcer, energi og miljø.

Byggeri er i den grad en holdsport for alle involverede: Politikere, forvaltninger, bygherrer, brugere, borgere, rådgivere, entreprenører og arkitekter. Det kræver brede samarbejder og politisk opbakning at opnå de ønskede resultater. 

Alle skal de have disse kvaliteter for øje, og alle skal forstå, hvad der er på spil. Det kræver både inspiration, god ledelse og god politisk rygdækning at prioritere rigtigt i byggeriets komplekse processer.

Den daværende regerings Arkitekturpolitik fra 2014 så netop dagens lys for at inspirere til ansvarlig omgang med de mange offentlige midler, der omsættes i det byggede miljø. 

Arkitekturpolitikken var udtryk for et højt politisk ambitionsniveau på tværs af partiskel og alle byggeriets ressort-ministerier, og for et solidt benarbejde gennem en omfattende inddragelse af hele branchen, der bød ind og fandt sammen om den ambition der er udtrykt i dens titel: ’Mennesker i centrum’. 

Dansk arkitekturs kendetegn er, at kvaliteten i menneskers hverdag tages alvorligt. Det er en sanselig og inspirerende arkitektur, der afspejler et åbent og demokratisk samfund. Den sætter netop mennesker og vores fællesskaber i centrum, og derfor er den et fælles anliggende. 

Og derfor fortjener den en officiel politik.