Ny analyse: Andelen af træ i nybyggeri er faldet

GRØNT BYGGERI: Andelen af træ i byggeriet er faldet markant de seneste ti år, selvom det beskrives som en af de mest klimavenlige byggematerialer. Radikale Venstre kræver klar strategi for træ i byggeriet i den kommende klimahandlingsplan.

Træbyggeri er blandt de mest klimavenlige løsninger (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Træbyggeri er blandt de mest klimavenlige løsninger (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Maria Neergaard Lorentsen

Fejlen er på reguleringens side. Man har ikke haft øjnene åbne for, at man også skulle tænke bæredygtigt på selve materialet

Michael Havbro Faber
Professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet

Træ er blandt de mest klimavenlige byggematerialer. Alligevel er andelen af træ i boligbyggeri antageligt faldet fra 12 procent til 8 de seneste ti år.

Eller rettere: Mens boligbyggeriet har haft en vækst på mere end 50 procent, er træbyggeriet stagneret. Det viser udregninger fra organisationen Træ i Byggeriet.

"Træ er vigtigt i kampen om at gøre byggeriet bæredygtigt. Hvis vi skal nå 2030-målet, skal vi til at bygge mere i træ," siger Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder i Træ i Byggeriet.

Dokumentation

Bygningsmassen står for 40 procent af den samlede CO2-udledning, hvoraf en stor del går til byggematerialer.

Træ er blandt de mest bæredygtige materialer til nybyggeri. Det tyder dog på, at andelen af træ i dansk nybyggeri er faldet det sidste årti, selvom boligbyggeriet er vokset markant.

Analysen af træbrug i nybyggeri er lavet af organisationen Træ i Byggeriet. Organisationen blev stiftet i foråret 2019 for at sætte mere fokus på træet som bæredygtigt byggemateriale.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00