Professor: ’Parallelsamfund’ er af mange grunde en forkert og uheldig betegnelse

Af Hans Skifter Andersen 
Adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

I den senere tid er det blevet mere almindeligt, at politikere og medier omtaler byområder med mange indvandrere som ’parallelsamfund’.

Statsministeren har ovenikøbet kaldt dem for ’huller i danmarkskortet’.

Parallelsamfund er af mange grunde en forkert og uheldig betegnelse. Den indikerer, at årsagen til disse områder og deres problemer er, at indvandrere søger sammen i områderne og bevidst isolerer sig fra det danske samfund.

Medvirkende til denne udvikling er mediernes dårlige og misvisende omtale af områderne.

Hans Skifter Andersen
Adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Jeg har gennem en lang årrække forsket i årsagerne til, at disse områder er opstået.

Der er to hovedårsager:

1. Indvandrerne er hovedsageligt henvist til den almene sektor på grund af lav indkomst, og fordi de har svært ved at få adgang til de andre ejerformer. I private udlejningsboliger og andelsboliger kræves sociale kontakter til udlejere og foreninger, som indvandrere ikke har, og nogle steder diskrimineres de.

De har sværere ved at få lån til køb af bolig, og mange tør ikke sætte sig i en økonomisk situation, der kræver stabilt arbejde

2. Danskerne fravælger boligområder med mange indvandrere og med sociale problemer. Dette begynder allerede, når andelen er over 20 procent og effekten øges med stigende andel.

Når danskere ikke vil flytte ind, øges boligmulighederne i områderne for indvandrere, som dermed får mulighed for at forbedre en dårlig boligsituation.

Vores undersøgelser viser, at indvandrere sjældent flytter til disse områder, fordi der er mange landsmænd - og endnu mindre fordi der er mange muslimer. Kun meget få ønsker at bo i et område med et flertal af indvandrere.

Sværere at tiltrække danskere
Nogle, men kun et mindretal, lægger vægt på at bo tæt på venner og familier. Det gælder især lige efter, de er kommet til Danmark, hvor de har brug for hjælp til at klare sig i de nye samfund.

Med tiden flytter mange væk igen fra områderne, dels for at få bedre boliger og dels fordi områderne har nogle sociale problemer. De bedst fungerende indvandrere flytter med tiden væk - og tilbage er mange danskere og indvandrere med sociale problemer.

Medvirkende til denne udvikling er mediernes dårlige og misvisende omtale af områderne, blandt andet brugen af ordet ’parallelsamfund’, som medfører, at både danskere og indvandrere fravælger områderne.

Politikernes brug af ordet parallelsamfund er derfor ikke dækkende for virkeligheden for områderne, der består af mange forskellige nationaliteter. Det medvirker desuden til at forværre et af områdernes største problemer – deres dårlige omdømme.

Det er meget sværere for dem at tiltrække velfungerende danskere og indvandrere, når politikerne i medierne karakteriserer dem som parallelsamfund.