Simon Emil Ammitzbøll: Vermund i Liberal Alliance? Det var aldrig gået i min tid

Andre ting har glimtvist kunnet trække i modsat retning og har fået mig til at glædes.

Men Vermund? Altså samme dame, som har stiftet og fået repræsenteret et nationalkonservativt parti på tinge. Som er en del af den nationalkonservative strømning, der modarbejder folkestyre, retssikkerhed, frihed og stabilitet i hele den vestlige verden i disse år. 

Nye Borgerlige står på række med Trump, Orban, Le Pen og Alternative für Deutschland. Alle dem, der vil omstyrte den liberale verdensorden og det, som vi kender som den vestlige verden

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Nye Borgerlige står på række med Trump, Orban, Le Pen og Alternative für Deutschland. Alle dem, der vil omstyrte den liberale verdensorden og det, som vi kender som den vestlige verden og de vestlige værdier.

Alt det mener Pernille Vermund ikke mere. Ifølge hende selv. Hun har faktisk hele tiden kunnet lide EU. Hun er slet ikke så voldsom i rets- og udlændingepolitikken længere. DF’erne og de tilbageværende i Nye Borgerlige håner hende. Med rette. Synes hun stadig, man skal sige perker? Eller at EU ikke skal støtte Ukraine?

Liberale partisoldater er ude og modtage hende med åbne arme. Nogle af dem måske mere tilbageholdende. Det sidste er jeg i hvert fald selv. Politik er vel for pokker ikke som at sælge rødbeder på glas, hvor man bare kan skifte til asier eller ananas, hvis det er det, folket vil have.

Det er ikke længere siden end marts måned, hvor Pernille Vermund på 24syv bedyrede, at hun er konservativ i hjertet. Det banker åbenbart ikke så taktfast længere.

På den korte bane er der utvivlsomt den gevinst for Liberal Alliance og Vanopslagh, at de har lukket en potentiel konkurrent ned og dermed øger chancerne for at opfyldt deres egne (stats-)ministerdrømme. På den længere bane kan Liberal Alliance måske tiltrække flere vælgere som en slags borgerligt catch all-parti. Men personligt savner jeg et mere rent liberalt parti, der ville kæmpe for den enkeltes ret til at leve sit liv efter egne ønsker.

Partiet er stadigt økonomisk liberalt. Som vel også Nye Borgerlige var. Men værdimæssigt er der foretaget en glidning hen imod det nationale og konservative

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Da Anders Samuelsen tilbage i 2009 inviterede mig med i Liberal Alliance, var det med liberal reform- og værdipolitik i højsædet. Vores vælgere fik mere frihed og lavere skat. Det var de dagsordener, de købte ind på, og så længe vi holdt os til det, steg opbakning fra valg til valg.

I de år rejste Samuelsen landet rundt med den såkaldte firefeltstabel, der viste, at der kun var et parti, der både var økonomisk liberal og globalt orienteret, nemlig Liberal Alliance. I dag er den kvadrat nærmest tom i tabellen.

Partiet er stadigt økonomisk liberalt. Som vel også Nye Borgerlige var. Men værdimæssigt er der foretaget en glidning hen imod det nationale og konservative. I Anders Samuelsens og min tid måtte vi altid kæmpe imod beskyldninger om at være en slags halve radikale. Fremover er det op til nutidens version af Liberal Alliance at modbevise mistanken om nationalkonservatisme.

Alt i alt var det en dårlig dag for den liberale sag, at Vanopslagh lod sig friste til at tage Vermund med i Liberal Alliance.

Nuvel, der er kræfter, der kæmper imod. Dem må man som liberal vælger sætte sin lid til. Men foreløbig må vi tørre tårerne væk og holde godt øje. Med Vermund og med Liberal Alliance.

Så må vi se, om de er et liberalt kryds værd, når Mette Frederiksen (S) kalder os til stemmeurnerne næste gang.