Statsministeren frygter, Ukraine kun er et delmål for Rusland – ikke endestationen

Budskabet gentog hun fra weekendens sikkerhedskonference i München, hvor hun opfordrede sine europæiske kolleger til at tage et kig ud på våben- og materiellageret. Mon ikke de fandt mere, der stadig kunne doneres.

Torsdag forsøgte regeringen alligevel noget nyt for at skaffe Zelenskyj og de ukrainske tropper mere materiel:

“Skal Ukraine kunne klare sig på slagmarken, skal der komme nye donationer nu. Det er også set i det lys, at vi bliver ved med at lægge danske donationer til. I håbet om at flere vil gøre det samme,” sagde Mette Frederiksen til de forsamlede journalister på Marienborg.

Ny æra

Med regeringens hjælpepakke på 1,7 mia. kommer et sikkerhedstilsagn til Ukraine, der sikrer, at den militære støtte fortsætter i ti år frem.

Fra Mette Frederiksen kom samtidig en udtrykkelig advarsel om ikke at undervurdere truslen mod vores egen sikkerhed.

“Det vi gerne vil dele med Danmark, er en grundlæggende analyse af, at vi står i en ændret sikkerhedssituation,” uddyber hun.

I Finland presser Rusland migranter ind over grænsen. I den europæiske offentlighed spreder russerne misinformation og fake news. Og på Balkan, i Mellemøsten og Afrika ser man russiske forsøg på destabilisering.

"Når man lægger det sammen, er det et meget mere aggressivt Rusland, end vi har været vant til i en årrække. Vi står ved begyndelsen af en ny æra, hvor det der har gjort sig gældende i dansk og europæisk forsvar i tre årtier er slut,” uddyber Mette Frederiksen.

Ukraine er ikke endestation

I regeringen vokser frygten for, at Ukraine ikke er en endestation for Rusland, men et delmål på vej videre.

Rusland forsøger at vende tilbage til en tid, hvor de stærke magter definerer grænsedragningerne

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

I stedet for at være et spørgsmål om Ukraine, tyder alt på, krigen i virkeligheden er et spørgsmål om Rusland og landets ambitioner som stormagt.

Derfor kalder Mette Frederiksen på, at Europa hurtigt opruster sine forsvar og udvikler sin forsvarsindustri, så Rusland i sidste ende ikke tør øge sin aggressivitet.

“Rusland forsøger at vende tilbage til en tid, hvor de stærke magter definerer grænsedragningerne og med militær magt kan definere verdens gang,” fortæller hun og understreger:

“Derfor er det vores overbevisning, som regering, at forudsætningen for der ikke kommer et angreb mod et NATO-land, at vi har robusthed, kan afskrække Rusland, og at det transatlantiske sammenhold også står i fremtiden”.