1. marts sætter Diana Arsovic Hareskov Nielsen sig i direktørstolen i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.
Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Allerede nu udtrykker Hareskov Nielsen begejstring for sin kommende stilling:
"CRU i Region Hovedstaden er kendt for sit store engagement og spiller en stor rolle i at drive udviklingen i hovedstadsregionen både på erhverv, miljø, trafik og meget andet. Jeg glæder mig personligt til at tage fat i den regionale udviklingsstrategi, hvor jeg særligt vil prioritere at styrke relationerne mellem de engagerede medarbejdere og de mange kompetente samarbejdspartnere, som vi er afhængige af for at lykkes med vores mål", udtaler hun ifølge pressemeddelelsen.
Diana Arsovic Hareskov Nielsen kommer fra en stilling som innovationschef i Københavns Kommune, men er egentligt uddannet arkitekt med speciale i industriel design.
Hun tog sin arkitektuddannelse på Kunstakademiets Arkitektskole i København 2002 og arbejdede fra 2005 til 2011 som projektleder hos Henning Larsen Architects.
Efter sin tid hos Henning Larsen Architects blev hun ansat som chef for innovationscentret i Region Syddanmark, hvor hun udviklede innovationsindsatsen sammen med regionens sygehuse.
I 2013 blev hun direktør for den samlede regionale innovationsstab, Syddansk Sundhedsinnovation, før hun i 2015 altså blev innovationschef i Københavns Kommune.
Det er således en erfaren innovationskvinde, der fremadrettet skal sikre sund og bæredygtig vækst i hovedstadsregionen.
- Fredag bestod Sisse Marie Welling sin første styrkeprøve: Redaktør hæfter sig særligt ved én ting
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Cepos: Klimatilpasning bliver dyrere, når staten er uklar om ansvaret
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne



















