Tidligere stadsarkitekt: Arkitekturpolitik er den direkte vej til vækst

Af Henrik Stjernholm
Indehaver af StjernholmArkitektur og tidligere stadsarkitekt i Vejle Kommune

I 1996 udgav daværende boligminister Ole Løvig Simonsen (S) et handlingsprogram for en statslig arkitekturpolitik.

Her fastlægges rammer for en ”arkitektonisk og kvalitetsmæssig bearbejdning af vores bygninger, bebyggelser og byer”, og der står, ”at staten har en vigtig rolle som lovgiver, som planlægger og bygherre, som ansvarlig for uddannelse og forskning og som formidler og debatskaber”.

I Vejle gav handlingsprogrammet direkte inspiration til den første arkitekturpolitik i Danmark, der blev vedtaget af Vejle Byråd i 1997.

Hvad kan en arkitekturpolitik bruges til?
I Vejle er det en af de politikker, der har betydet meget for den høje kvalitet og vækst, der har præget byen og kommunen i de sidste 20 år.

Arkitekturpolitikken skal sikre stor arkitektonisk kvalitet i alle projekter. Det gælder bygninger, gader og pladser, parker og anlæg ude i det åbne land – kort sagt overalt. Politikken er ikke en facitliste. Det er en proces, hvor der hele tiden er fokus på arkitektur.

Kære Ole Birk Olesen – jeg tror, du kan få stor inspiration ved at besøge nogle kommuner og ved at gå i dialog med Arkitektforeningen og Arkitektskolerne, private arkitektfirmaer med millioneksport med flere.

Henrik Stjernholm, indehaver af StjernholmArkitektur og tidligere stadsarkitekt i Vejle Kommune

Arkitekturpolitikken er tæt forbundet med planlægning og bystrategi, der skal skabe optimale forhold og oplevelser for alle borgerne, hvor man bor, arbejder, går i skole eller på uddannelse, eller bruger naturen. Vores fysiske omgivelser har meget stor betydning for vores livskvalitet.

Der er mange konkrete eksempler. ”Bølgen” er blevet et nyt vartegn som en af de mest kendte bygninger i Danmark. Monumentområdet i Jelling er som verdensarv unik landskabsarkitektur, og Vejles byrum og parker findes næppe på et så højt niveau i tilsvarende byer.

De nye almene boliger har høj kvalitet, og det gælder også, når 1970’er-områderne bliver renoveret. Vejle var ikke blevet den fjerdestørste handelsby uden et spændende bycenter, og der var næppe så stor en befolkningstilvækst, hvis ikke lokalplanerne sørger for grønne boligområder.

Skole- og gymnasieeleverne var ikke så interesserede i at bruge byen, hvis ikke de havde arkitektur, design og forretningsudvikling på skemaet, og borgene var ikke nær så engagerede i deres by og nærområde, hvis ikke der blev holdt utallige workshops i lokalområderne.

Hvis ikke kommunen tog ansvar for praktik til arkitektstuderende og erhvervs-ph.d’er, var der måske ikke nye kvalificerede medarbejdere fremover. Hvis ikke der var et Bylaboratorie, hvor det nyeste inden for visioner, planer, klima og byrum bliver præsenteret, var borgerne og politikerne måske ikke nær så stolte af deres kommune.

Masser af perspektiv i arkitekturpolitikken

Så ja, en arkitekturpolitik kan absolut flytte noget. Den er faktisk helt afgørende for at skabe vækst - økonomisk, socialt, uddannelsesmæssigt, kulturelt mv. Og det var som nævnt staten, der gav inspiration til det hele i 1996.

Jeg har gennem 20 år oplevet mange nye politikere fra alle partier i Vejle Byråd, og de er helt naturligt startet uden større viden om sammenhængen i planlægning, arkitektur og bystrategi.

De har dog alle været meget åbne og visionære og forstået kontinuiteten i arkitekturpolitikken. Efter kort tid har de været klar til at skubbe endnu mere til den arkitektoniske udvikling, fordi de kunne se værdien for borgerne og væksten, der ligger forude. Det har været helt afgørende for arkitekturpolitikkens succes.

I 2017 er Ole Birk Olesen by-, bolig- og transportminister. Han kan ikke umiddelbart se perspektivet i, at der er masser af vækst, turisme og økonomi i en arkitekturpolitik.

Kære Ole Birk Olesen – jeg tror, du kan få stor inspiration ved at besøge nogle kommuner og ved at gå i dialog med Arkitektforeningen og Arkitektskolerne, private arkitektfirmaer med millioneksport med flere.

Der ligger mange arkitektoniske oplevelser og et uendeligt stort arkitektonisk vækstpotentiale i Danmark og verden lige foran. Og især hvis staten vil gå forrest på alle områder.