Udviklingsdirektør i KL Arne Eggert er blevet afskediget med øjeblikkelig virkning.
Det skriver KL i en pressemeddelelse onsdag aften.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at KL har besluttet at opsige Arne Eggert efter adfærd, som "ikke er forenelig med det direktøransvar, der ligger i KL".
Det fremgår dog ikke, hvad den omtalte adfærd helt konkret indebærer.
"Det her er en situation, som vi rigtig gerne ville have været foruden i KL. Vi har haft nogle grundige drøftelser med vores medarbejderrepræsentanter og er på den baggrund nået frem til, at den adfærd, der er blevet udvist, ikke er forenelig med det direktøransvar, der ligger i KL,” siger KL’s administrerende direktør, Kristian Wendelboe.
Arne Eggert har været ansat som direktør i KL siden 2016. Hans ansvarsområder omfatter børn og dagtilbud, folkeskole, uddannelsespolitik, digitalisering og velfærdsteknologi.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at KL snarest muligt vil finde en erstatning for Arne Eggert.
Arne Eggert har tidligere været ansat som afdelingschef i Børne- og Undervisningsministeriet.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden






































