K: Reservebedster skal skattes - ikke beskattes

Dokumentation
K: Reservebedster skal skattes - ikke beskattes "Det virker småligt. Jeg mener, at vi bør finde en praktisk løsning. Gerne inden for de gældende regler. Det bør kunne lade sig gøre. Ellers må reglerne laves om." Det siger familie- og forbrugermister Carina Christensen i en kommentar til nye oplysninger om, at reservebedster bliver beskattet. Mange reservebedster får ikke noget for at passe børn, men gør det alene som en frivillig og uegennyttig indsats. Andre får omkring 25 kroner for at få dækket deres udgifter til transport og lignende. Det er den kompensation, som Skatterådet nu har besluttet skal beskattes. "Det er simpelthen ikke rimeligt, at de ældre mennesker, der er reservebedster, og som gør en virkelig stor indsats for familierne, skal betale skat af de 25 kroner, de får til en busbillet," siger Carina Christensen. Hun vil nu tage kontakt til skatteminister Kristian Jensen for at få løst problemet: "Vi er kommet med et nyt familiepolitisk udspil, hvor vi netop ønsker at opprioritere reservebedsteforældre-ordningen og gøre den landsdækkende. Det skal ikke stoppes af nidkærhed og beskatning af småpenge." Dette er en automatisk e-mail fra Det Konservative Folkeparti. Du kan ikke svare til denne e-mail adresse, men kontakte partiet på [email protected] eller telefon: 33 13 41 40 .............................................................................................................. TILMELDING Kender du nogen, som vil være interesseret i pressemeddelelser fra Det Konservative Folkeparti? Bed dem om at tilmelde sig på adressen: www.konservative.dk .............................................................................................................. AFMELDING Ønsker du ikke længere at modtage disse e-mails, kan du afmelde dig på adressen: www.konservative.dk Har du problemer med at læse denne e-mail. Kontakt organisationskonsulent Henrik Weiglin på [email protected]

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00