Troels Lund fanget i dobbeltmoral på egen gård

NYHED: Miljøministeren kritiserer landbruget for ikke at have etableret randzoner, men rundt om sin egen sø på gården i Holbæk har han ikke nogen.
Foto: Klaus Holsting
Ole Nikolaj Møbjerg ToftChristian Juhl Mølgaard

Det er jo dobbeltmoral. Som miljøminister burde han jo gå i front. Han har et fritidslandbrug, der er jo ingen økonomiske argumenter for ikke at etablere randzoner.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening
Fakta

Ministers vandhul kan gøre en forskel 

Troels Lund Poulsen påpeger, at hans sø nærmere er et vandhul. Men en udregning viser, at små arealer har stor betydning.

Ministerens sø er omkring 115 meter i omkreds og med en 20 meter bred randzone rundtom vil han kunne etablere 0,35 hektar randzone.

Men der er 47.000 hel- og deltidslandbrug i Danmark. Hvis de alle kunne afse et areal, som randzonen rundt om miljøministerens lille sø, så ville der være 16.000 hektar randzoner i Danmark og landbruget ville være halvvejs med at nå målet om 30.000 hektar i 2009.


Kilde: Altinget.dk

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) bliver anklaget for dobbeltmoral. En undersøgelse, som Altinget.dk har foretaget, viser, at han ikke har etableret en såkaldt randzone rundt om en sø på sin gård ved Tølløse i Holbæk Kommune (se fotodokumentation via linkboksen).

En randzone er et 10 til 20 meter bredt bælte rundt om søer eller vandløb, hvor landmanden lader jorden ligge. Dette bælte af uberørt natur skal så begrænse forurening med gødning og pesticider i vandmiljøet. Landbruget er voldsomt bagud med at etablere de 30.000 hektar randzoner, som de har forpligtet sig til at have etableret i 2009, og dette tal skal stige til 50.000 hektar i 2015.

DN: Det er dobbeltmoral
Miljøminister Troels Lund Poulsen bekræfter, at han ikke har nogen randzoner langs sin sø, men på Altinget.dks forespørgsel lover han, at han nu vil etablere randzoner rundt om søen til efteråret.

Dokumentation

Miljøminister Troels Lund Poulsens manglende randzoner blev af Altinget.dk afdækket via Miljøministeriets portal Danmarks Miljøportal, hvor man kunne konstatere, at der ikke var randzoner ved ministerens sø (se linkboks). 


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00