Marxisten, der samarbejder med Søren Krarup

Ingredienserne i hans politiske univers flugter slet ikke med de normale politiske fronter. Hans marxistiske klasseanalyse og kompromisløse religionskritik passer lige ind i 70'ernes venstrefløj, mens hans samarbejdspartnere Søren Krarup, Jesper Langballe og Mogens Camre hører til på Dansk Folkepartis højrefløj. Men for Lars Hedegaard er der ikke nogen modsætning.

Lars Hedegaard var for 20 år siden chefredaktør på Information, men han er i dag formand for Trykkefrihedsselskabet og medredaktør for selskabets islam-kritiske nyhedsbrev Sappho. Trykkefrihedsselskabet har kompromisløst forsvaret Kurt Westergaard og Muhammed-tegningerne, men også afholdt møder med meget kontroversielle personer som den hollandske politiker Geert Wilders og lederne af det flamske separatistparti Vlaams Belang.   

Gammel trotskist
I næsten 15 år frem til 1982 var Lars Hedegaard medlem af det danske trotskistparti RSF (Revolutionære Socialisters Forbund), men i dag identificeres Lars Hedegaard helt med det Trykkefrihedsselskab, hvis medlemmer Tøger Seidenfaden har beskrevet som "intolerante og hadefulde med afskyelige synspunkter og en rabiat verdensanskuelse".

Baggrunden for dannelsen af Trykkefrihedsselskabet var, at dansk PEN vægrede sig mod at optage Lars Hedegaard som medlem, fordi han i 2003 havde været medforfatter på den islam-kritiske bog "I krigens hus".

Som Marx rigtigt skrev, starter enhver samfundskritik med religionskritik. Det synes jeg, mange af dem, der i dag kalder sig venstreorienterede, har glemt.

Lars Hedegaard
Medredaktør af Sappho og formand for Trykkefrihedsselskabet

"PEN påstod, jeg havde gjort mig skyldig i hate speech og indkaldte helt ekstraordinært til generalforsamling, hvor min ansøgning var på programmet. Da jeg fandt ud af det, trak jeg min ansøgning. Så fik jeg en række anmodninger om at starte en ny organisation, der tog forsvaret af ytringsfriheden mere alvorligt, end PEN gjorde," siger Lars Hedegaard.

DF's yderfløj
Efter nogle måneders betænkning blev han drivkraften bag oprettelsen af Trykkefrihedsselskabet, sammen med David Gress, Kai Sørlander - og Jesper Langballe og Søren Krarup. Ikke mindst samarbejdet med DF-præsterne har været til at sætte Hedegaard i bås, og kritikken er ikke blevet mindre, efter han for nylig udgav bogen "1400 års krigen" sammen med Mogens Camre.

Hvorfor har du valgt at have et tæt samarbejde med folk, der er helt ude på DF's højrefløj?

"Jeg er kommet til det punkt, hvor jeg ikke længere vil finde mig i, at folk kommer og siger: 'Du må ikke samarbejde med ham og ham og hende, for de er sorte og onde.' Jeg undersøger selv, hvad jeg mener om mennesker - og jeg samarbejder med dem, hvis ekspertise og gode forstand, jeg stoler på. Men jeg vil aldrig samarbejde med folk, der går ind for et totalitært styre."

Talerstol til Wilders
I har støttet Geert Wilders, der gerne vil have Koranen forbudt. Hvorfor tager I ikke afstand fra hans udtalelser, når I kæmper for ytringsfriheden?

"Det har vi også gjort. Det gjorde vi allerede første gang, vi inviterede Wilders til landet. Baggrunden for Wilders udtalelse var jo, at Holland forbød Mein Kampf - og så mente Wilders, at man lige så godt kunne forbyde Koranen, der er også er en voldsforherligende bog. Men jeg mener ikke, man skal forbyde nogen bøger. Hverken Koranen eller Mein Kampf."

"Vi er ikke enige med Wilders om alt, men vi støtter hans ytringsfrihed. Wilders er dødsdømt af ekstremister. Han lever konstant omgivet af otte svært bevæbnede vagter. Hvis vi ikke skulle hjælpe en sådan mand til at ytre sig, ved jeg ikke, hvad vi egentlig skulle være til for."

Sorte skygger
Endnu mere omdiskuteret var det møde, Trykkefrihedsselskabet tidligere på året afholdt med det flamske separatistparti Vlaams Belang. Partiet - der vil Belgien have delt i to - udspringer fra Vlaams Blok, der var kraftigt nazi-inspireret.

Hvorfor stillede I jeres talerstol til rådighed for dem?

"Når vi inviterede dem, var det naturligvis for at høre, hvad de stod for. Netop fordi de er så udskældte. Vlaams Belang har gentagne gange erkendt og beklaget fortiden. I dag anser vi Vlaams Belang for at være et helt normalt demokratisk parti."

DKP og SF
Men hvorfor have noget at gøre med et parti, der udsprang af et samarbejde med nazisterne. Skal man være politisk ukorrekt for enhver pris?

"Så kan du også spørge, om man skal have noget at gøre med SF og Enhedslisten. SF, der udsprang af Danmarks Kommunistiske Parti, og Enhedslisten, der både udspringer af DKP og trotskismen.  Eller hvad med den socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl, der opfordrede til at angive sabotører under krigen. Hvor sætter vi grænsen? Hvis folk begår fejl og erkender det, må de lukkes ind i varmen som alle mulige andre."

Retfærdigvis skal det understreges, at Trykkefrihedsselskabet ikke kun har inviteret talere fra den yderste højrefløj. Således uddelte selskabet første gang sin årlige pris til den progressive norsk-pakistanske stand up-komiker Shabana Rehman, ligesom Tøger Seidenfaden blev inviteret til at sige sin uforbeholdne mening om selskabet.   

Rabiate imamer
Trykkefrihedsselskabets linje anfægtes hårdt af andre forsvarere af ytringsfriheden. Således har chefjuristen i CEPOS Jacob Mchamgama overvejet at danne en konkurrerende organisation. Et af kritikpunkterne er Trykkefrihedsselskabets støtte til Geert Wilders. 

Bekymrer det dig ikke, at I støder nogle støtter fra jer ved at være for enøjede?

"Slet ikke. Hvis andre også vil lave en organisation til kamp for ytringsfriheden, byder vi dem tværtimod velkomne. Og vi håber, det vil gå godt for dem. Men kritikerne bryder sig reelt ikke om vores meget kontante form, og at vi kalder en spade for en spade," siger Hedegaard, der finder debatten om Wilders hyklerisk:

"På den ene side kan imamerne sige hvad som helst: De kan sige, at frafaldne skal slås ihjel, at kvinder skal stenes, jøder slås op på et bræt, og homoseksuelle skal have væltet en mur ned over sig."

"Så kommer Wilders og fremhæver konsekvensen af, hvad imamerne sagde - hvorefter han bliver dødsdømt. Det bliver enhver, der træder profeten over tæerne. Så er det jo lidt underligt, at man giver sig til at angribe Wilders frem for imamerne - når man nu gerne vil forsvare ytringsfriheden."

Den marxistiske analyse
Samarbejdet med folk som Wilders, Camre og Krarup er dog ikke ensbetydende med, at Hedegaard er en "angrende marxist". Tværtimod.

"Jeg fortryder ikke en skid. Jeg tror ikke længere på revolutionen, men jeg er i nogen grad stadig tilhænger af den marxistiske historieopfattelse. Og jeg bruger stadig den marxistiske klasseanalyse i mit arbejde."

Så du karakteriserer stadig dig selv som marxist?

"Ja, og det får jeg også megen kritik for af andre medlemmer af Trykkefrihedsselskabet. Men hvis de ikke kan holde til det, må de jo vælge en anden formand."

Som Marx rigtigt skrev
Ifølge Hedegaard er det snarere venstrefløjen, der har svigtet sit udgangspunkt:

"Højre og venstre har mistet sin mening i en tid, hvor mange fra venstrefløjen præges af kulturrelativisme og lefler for religiøse mørkemænd. Det ligger jo lysår fra Karl Marx' samfundsanalyse. Jeg mener i virkeligheden, det er mig, der er blevet stående på de gamle principper.

"Som Marx rigtigt skrev, starter enhver samfundskritik med religionskritik. Uden en karsk og hård religionskritik forstummer enhver anden kritik. Det synes jeg, mange af dem, der i dag kalder sig venstreorienterede, har glemt. De har lagt sig fast på en undskyldende holdning over for islam, som de ikke kan komme ud af."

Men har det netop ikke ændret sig de senere år, hvor Villy Søvndal blandt andet har kaldt Muhammed-tegningerne for nødvendige?

"Jo, der er da sket noget. Og jeg tror, mange på venstrefløjen går og tæller på knapper i forhold til de her diskussioner. Søvndal skal være meget velkommen hos os."

Rollerne byttet om
Hvordan passer din egen religionskritik med dit nære samarbejde med Krarup og Langballe, der i den grad har et religiøst udgangspunkt?

"Samarbejdet med dem fungerer glimrende, selvom jeg var opflasket med den fordom, at de var religiøse mørkemænd, der ikke var til at have med at gøre. At de sang salmer til enhver en tid, og jeg ved ikke hvad. Men i virkeligheden støtter de to fætre retten til religionskritik og en ophævelse af blasfemi-paragraffen. Mens venstrefløjen hæger om blasfemi-paragraffen, fordi de gerne vil fedte sig ind hos imamerne."

Minder om 30'erne
Hvorfor bruger Trykkefrihedsselskabet alle sine kræfter på at bekæmpe islamismen?

"Vores kamp er som udgangspunkt ikke rettet mod islamismen eller islam. Men det er rigtigt, at vi først og fremmest koncentrerer os om de farligste fjender af ytringsfriheden. Og det er imamerne og deres religiøse bagland.

Overskygger kampen mod islamismen for dig alle andre politiske spørgsmål?

"Ja, det vil jeg nærmest sige. Det er ikke noget, jeg har ønsket, men det er de kort, der er blevet delt ud til os. Hvis du var forfatter eller kommentator i 30'erne, ville du ikke være din opgave voksen, hvis du ikke brugte mindst halvdelen af sin tid på at modvirke nazismen."

"Man kan godt sidde og skrive om fuglesang, men vi lever i en tid, hvor udfordringen er meget tydelig. Og vi undgår ikke konsekvenserne, bare fordi vi lukker øjnene."