Sappho: Havkatten i hyttefadet

De råber ikke i ørkenen længere.

Tag bare den brandaktuelle sag om Tingbjerg-præsten, der blev forjaget af unge indvandrere. Eller rapsangen om "en patron for Messerschmidt" på en sommerhøjskole. Eller sagen om de afviste irakeres første talsmand, der var dømt for narkohandel.

Alle sager er de seneste måneder startet i det elektroniske nyhedsbrev Sappho - og fra en udkants-position har historierne siden fået en central plads i mainstream-medierne. 

Faste temaer
Sappho er webside og nyhedsbrev for Trykkefrihedsselskabet, og journalist og historiker Lars Hedegaard er den gennemgående figur begge steder. Ganske som Trykkefrihedsselskabet har en meget bastant - nogle vil sige rasende - kritik af islamisme, har Sappho sit fokus stift rettet mod negative konsekvenser af indvandring og islam.

"Vi tager de problemer op, som andre medier enten ignorerer eller bagatelliserer. Journalisternes vinkel er næsten altid, at muslimske indvandrere er ofre. Og hvis det er helt umuligt at betegne dem som ofre, så fortier man sagen," siger Lars Hedegaard, der er redaktør for Sappho sammen med Helle Merete Brix.

Tips er afgørende
Nyhedsbrevet startede tilbage i 2005 på en lille bevilling fra Jyllands-Postens fond. Men dengang var gennemslagskraften meget begrænset. Nyhedsbrevet udkom kun en gang hver anden måned.

"I dag udsender vi nyhedsbrevene efter behov, nogle gange er det flere gange om dagen. Vores historier er ofte nogle, vi skriver på baggrund af tips fra folk," forklarer Helle Merete Brix.

Blandt andre faste bidragydere til Sappho er journalisten Uwe Max Jensen, der stod for historien om Tingbjerg-præsten, ligesom skuespilleren Farshad Kholgi og islam-eksperten Kahttan Jasim er er med i redaktionen.

Selv om vinklingen i Sappho ofte er ensidig, har substansen i en række af deres historier vist sig at holde. Dermed har vejen været banet til, at Sapphos historier kunne rulle i langt større medier. Med sagen om de kriminelle indvandrere i Tingbjerg har Sappho tilsyneladende fået et mediemæssigt gennembrud.

For Lars Hedegaard er netop den sag et bevis på, at mange medier helst lader den slags historier ligge:

"Det var en sag, der egentlig startede i 90'erne, men som alle har fortiet: regeringen, politiet og pressen. Indtil vi tog problemet op," siger Hedegaard. 

Enøjet vagthund
Ole Birk Olesen har startet den liberalistiske netavis 180Grader, der ligesom Sappho har et stålsat ideologisk udgangspunkt. Han mener, der længe har været behov for den slags nichemedier: 

"Der er ret store befolkningsgrupper, der ikke føler sig holdningsmæssigt dækket ind af de store dagblade. Med nettet er der kommet tekniske muligheder, der gør det helt anderledes overkommeligt at starte et nyt medie," siger Ole Birk Olesen.

Han bedømmer Sappho således:
"De har en del solohistorier - og nogle går videre til andre medier. På den måde kører det jo for dem. Deres historier er også velskrevne, så deres nyhedsbrev virker ikke amatøragtigt."

Men Birk Olesen tilføjer:
"Jeg synes til gengæld, at nogle af deres artikler virker meget fortænkte. Vinklen er næsten altid snævert ind til en eller anden form for islam-kritik, selvom de jo siger, at det er ytringsfriheden i bred forstand, de kæmper for."   

Salg af Muhammed-tegninger
Sappho finansieres via Trykkefrihedsselskabet. Tidligere på året fik Helle Merete Brix sammen med Uwe Max Jensen for første gang et større honorar - på 60.000 kr. hver. Pengene kom fra salget af Kurt Westergaards Muhammed-tegning. 

"Men man kan ikke leve af at arbejde for Sappho. Selv har jeg undervisning, freelance og et bogprojekt ved siden af," siger Helle Merete Brix. 

Knap 1500 modtager Sapphos nyhedsmail. Tallet er stigende.