Sådan falder mandaterne ved folketingsvalg nu

FOLKETINGSVALG: De Radikale går igen fremad i meningsmålingerne, og det giver kamp om de nye mandater flere steder i landet, viser prognose for samtlige Folketingets mandater.
De Radikale er nu ved at have genvundet så meget terræn i meningsmålingerne, at der begynder at blive spænding om, hvem der får de nye mandater.
De Radikale er nu ved at have genvundet så meget terræn i meningsmålingerne, at der begynder at blive spænding om, hvem der får de nye mandater. Foto: ft.dk
Niels Th. Dahl
Fakta

DE RYGER UD:

Marion Pedersen (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Thor Pedersen (V)
Flemming Møller (V)
Per Bisgaard (V)
Julie Skovsby (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Maja Panduro (S)
Hanne Agersnap (SF)
Naser Khader (K) (endnu ikke opstillet for sit nye parti)
Anne Marie Geisler Andersen (R)
Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Villum Christensen (LA)
Anders Samuelsen (LA)
Pia Christmas-Møller (UP)

Fakta

DE GENOPSTILLER IKKE:

Britta Schall Holberg (V)
Preben Rudiengaard (V)
Jens Vibjerg (V)
Jens Kirk (V)
Lone Møller (S)
Lise von Seelen (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Lene Hansen (S)
Søren Krarup (DF)
Jesper Langballe (DF)
Anne Baastrup (SF)
Lone Dybkjær (R)
Niels Helveg Petersen (R)
Bente Dahl (R)
Jørgen Poulsen (R)
Line Barfoed (EL)

Fakta

DE KOMMER IND:

Kenneth Muhs (V) ELLER Fatma Øktem (V) ELLER Jane Heitman (V)
Anni Matthiesen (V)
Mette Madsen (V) ELLER Ulrik Kragh (V) ELLER Laura Hay (V) ELLER Bünyamin Simsek (V)
Mads Rørvig (V)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Jacob Bjerregaard (S)
Jens Juel Nielsen (S)
Peder Christensen (S) ELLER Rasmus Lynghøj Christensen (S)
Kenneth Kristensen Berth (DF)
Karl Erik Lund (DF)
Dennis Flydtkjær (DF)
Trine Mach (SF)
Camilla Burgwald (SF)
Bilal Ineksi (SF)
Meta Fuglsang (SF)
Jesper Gisli (SF)
Masoum Moradi (SF)
Sanne Schroll (SF) ELLER Annette Vilhelmsen (SF)
Ida Rosendal Damborg (SF)
Gunver Majgaard (SF)
Jane Sørensen (SF)
Thomas Medom (SF)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) ELLER Anne-Dorte Krog (SF)
Benedikte Kiær (K)
Christian Wedell-Neergaard (K)
Manu Sareen (R)
Sofie Carsten Nielsen (R)
Rasmus Helveg Petersen (R) ELLER Zenia Stampe (R)
Camilla Hersom (R)
Christine Lundgaard (EL)

Fakta

DE HAR ALLEREDE FORLADT FOLKETINGET:

Mogens Camre (DF) afløst i november 2007 af Anita Christensen (DF)
Rikke Hvilshøj (V) afløst i juni 2008 af Marion Pedersen (V)
Gitte Seeberg (NA, UP) afløst i september 2008 af Villum Christensen (LA)
Mia Falkenberg (DF) afløst i oktober 2008 af René Christensen (DF)
Anders Fogh Rasmussen (V) afløst i april 2009 af Flemming Møller (V)
Morten Messerschmidt (DF) afløst i juni 2009 af Per Dalgaard (DF)
Bendt Bendtsen (K) afløst i juni 2009 af Jørgen Lundsgaard (K)
Svend Auken (S) død i august 2009, afløses af Maja Panduro (S)

Det klarer op på himlen over Det Radikale Venstre i disse uger.

Partiet klatrer langsomt opad i meningsmålingerne og ligger ifølge det seneste vejede gennemsnit af troværdige meningsmålinger fra valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen nu igen på de ni mandater, partiet også fik ved valget i november 2007.

Da ikke færre end fire af de siddende folketingsmedlemmer har meddelt, at de ikke genopstiller, skaber fremgangen imidlertid nu fornyet spænding om, hvem der kaprer mandaterne.

Det viser Altingets analyse af den geografiske prognose for mandaternes fordeling, som professor Risbjerg også har udarbejdet.

Således vil der sandsynligvis blive kamp om mandatet efter Niels Helveg Petersen i Fyns Storkreds, hvor både formanden for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, og læringskonsulent Merete Riisager har en chance for at vinde det. Situationen er også åben i Københavns Omegns Storkreds, hvor Morten Helveg Petersen blev valgt i 2007, men siden er trådt ud af Folketinget. Hans afløser, Anne Marie Geisler Andersen, skal blandt andre kæmpe mod den tidligere spidskandidat til Europa-Parlamentet Sofie Carsten Nielsen om det ledige mandat.

Endnu større spænding er der imidlertid i Østjyllands Storkreds, hvor De Radikale går frem til to mandater. Det ene går til folketingsgruppens næstformand Morten Østergaard, men det andet vurderes som helt åbent.

I Københavns Storkreds vil Lone Dybkjærs mandat med stor sikkerhed gå til Manu Sareen, der i dag sidder i Københavns Borgerrepræsentation. I Sydjyllands Storkreds, hvor hverken Bente Dahl eller Jørgen Poulsen genopstiller, får partiet ifølge prognosen ingen mandater valgt.

Herunder følger en gennemgang af ændringerne i partiernes tilslutning i september 2009 i de forskellige storkredse i forhold til den geografiske prognose fra august 2009 og valget i 2007. Prognosen er beregnet ud fra professor Risbjergs statistisk funderede gennemsnit af troværdige meningsmålinger i april måned.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00