Ny overvismand udpeget

Professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er netop blevet udpeget som ny overvismand.
Morten Øyen
Fakta

Fakta om den nye overvismand:

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er født i 1955, og er cand.polit. og ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet. Siden 2005 har han været professor i økonomi ved Københavns Universitet, og fra 1997-2009 været prodekan ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københanvs Universitet.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsens forskning og undervisning har primært været indenfor makroøkonomisk teori og politik, men har også beskæftiget sig med arbejdsmarkedsteori, skat og mobilitet, økonomisk vækst og omfordeling.


Kilde: De Økonomiske Råd

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har udnævnt en ny overvismand. Fremover er det økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der skal stå i spidsen for De Økonomiske Råd.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen afløser professor Peter Birch Sørensen, ligeledes fra Københavns Universitet, der har været overvismand siden 1. januar 2004. Peter Birch Sørensen udtræder af formandskabet for De Økonomiske Råd med udgangen af 2009.

Nyt medlem i formandskabet bliver professor i Økonomi, Claus Thustrup Kreiner - det sker med virkning fra 1. januar 2010. Claus Thustrup Kreiner har tidligere været medlem af regeringens skattekommission.

De Økonomiske Råds formandsskab vil fra januar 2010 bestå af:

professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Københavns Universitet
professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet
professor Michael Rosholm, Aarhus Universitet
professor Eirik Schrøder Amundsen, Københavns Universitet og Bergens Universitet.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00