Espersens nye rådgiver mødes med skepsis

"Næ, hende snakker jeg meget sjældent med. Hun er alt andet end opsøgende."

Sådan lyder det typiske svar fra politiske redaktører og Christiansborg-journalister, når snakken falder på lederen af den konservative pressetjeneste gennem det sidste halvandet år, Rikke Egelund. Hun er netop konstitueret som særlig rådgiver for udenrigsminister Lene Espersen, men på Christiansborg er der meget delte meninger om den konservative leders nye førsterådgiver.

Mens pressechefer som Søren Søndergaard (DF), Mikael Børsting (V), Henrik Kjerrumgaard (R) Claus Perregaard (SF) og Pelle Dragsted (EL) både bidrager med politiske analyser og har tætte kontakter til pressekorpset på Borgen, skal man lede længe efter journalister, der er i kontakt med Egelund, før en politisk analyse skal fyres af.

Netværk ikke bragt i spil
Rikke Egelund har samtidig haft jobbet som sekretariatschef hos Konservative, og det har efter sigende slugt så meget af hendes tid, at  pressekontakten har været  stærkt nedprioriteret. Det forhold kan muligvis ændre sig, hvis Egelund får skiftet konstitueringen ud med en fastansættelse som Espersens spindoktor.

Man har formodentlig troet, at man lettere kunne gøre indhug i andre vælgergrupper ved at tage en pressechef, der ikke selv er borgerlig. Men det er fuldstændig naivt.

konservativ kilde
Om Lene Espersens nye rådgiver, Rikke Egelund

Den 42-årige Egelund har tidligere været Christiansborg-journalist på Politiken, og hun kender derfor mange af Borgens journalister. Men netværket er ikke for alvor bragt i spil rent professionelt. 

Masseflugten
Denne manglende kontakt til de politiske journalister var ikke det store problem det første år af Egelunds tid som pressechef, fordi Konservative dengang havde mange kvalificerede "særlige rådgivere", der kunne holde kontakt til medierne. Men flere af de mest erfarne rådgivere er nu forsvundet som dug for solen.

Først røg partiets tidligere pressechef Frank Korsholm, der var blevet forflyttet til stillingen som særlig rådgiver for daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Korsholm er en god analytiker, men blev ikke tilbudt et andet job hos Konservative, da hans stilling forsvandt i dybet sammen Jakob Axels sundhedsministerpost.

Derefter smuttede Lene Espersens særlige rådgiver Morten Langager, da Espersens feriesag eskalerede. Det er almindelig kendt på Borgen, at Langager på et tidligt tidspunkt havde advaret mod feriesagens eksplosionskraft, og hans fratræden var et stort tab for Espersen.

Så kom turen til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens rådgiver, Sandy French, der smuttede til et redaktørjob i DR, og 1. december stoppede den konservative analysechef Martin Østergaard, der tidligere havde været rådgiver for Brian Mikkelsen. Østergaard beherskede både pressekontakt og analyse. Jobbet som analysechef var skræddersyet til ham, og stillingen ventes ikke genbesat efter hans afgang.

Som den seneste i perlerækken har chefen for partiets valgkamp, Alexander Tolstrup, også sagt sin stilling op. Og Brian Mikkelsen står aktuelt helt uden særlig rådgiver.

Slut med fedte-middage
Denne folkevandring mod udgangen gør det til er akut problem, at Rikke Egelunds forbindelseslinjer til Christiansborg-journalisterne er så begrænsede, som de er. Det er i hvert fald den almindelige vurdering. For der findes også fremtrædende konservative, der nærmest har opgivet de politiske journalister:

"Vi er nået dertil, hvor vi har meget lidt at bruge Christiansborg-medierne og de politiske journalister til. Det er en saga blot at bruge tid på at spise fedte-middage med journalisterne. Vi vil kommunikere direkte med vælgerne, blandt andet gennem sociale medier," siger en fremtrædende konservativ politiker, der erklærer sig helt uenig i rækken af kritikpunkter mod Rikke Egelund.

En væld af tabersager
For der findes nemlig også andre felter, hvor der rejses kritik af Lene Espersens nye rådgiver. Flere konservative hæfter sig ved, at der i Egelunds tid som pressechef har været en stribe kedelige mediesager, såsom burkasagen, feriesagen og Espersens vildledende oplysninger til Folketinget.

Som en kritiker bastant udtrykker det:
"Hvad er det lige for nogle sager, som det er lykkedes Egelund at brandslukke i tide?"

Andre konservative peger på, at selv den mest drevne pressechef havde haft det rasende svært i en situation, hvor partilederen nægter at erkende problemerne i tide, og hvor partiet er kommet ind i en nærmest ustoppelig negativ spiral.

Egelunds støtter kan også med en vis ret hævde, at det ikke primært er folketingsgruppen - som pressechefen servicerer - der har begået fejlene. Espersens Mallorca-rejse var Egelund ikke involveret i, men burka-sagen kan pressechefen dårligt frasige sig et medansvar for.

Svinger fint med  Henriette Kjær
Udover de mange mediesager konstateres det lakonisk, at hverken Rikke Egelund eller andre konservative rådgivere har været i stand til at finde en modgift mod Liberal Alliances strandhugst. 

Egelund er ikke selv konservativ, og det har gjort hendes udgangspunkt sværere, mener kritikerne:

"Man har formodentlig troet, at man lettere kunne gøre indhug i andre vælgergrupper ved at tage en pressechef, der ikke selv er borgerlig. Men det er fuldstændig naivt," siger en konservativ kilde.

Man kan til gengæld også finde medlemmer af den konservative folketingsgruppe, som betegner Rikke Egelund som "dygtig", og hendes samarbejde med gruppeformand og politisk ordfører Henriette Kjær har været decideret godt.

Kildne samarbejdsproblemer
Derimod har der været seriøse samarbejdsproblemer i den konservative pressetjeneste. Således blev Birgitte Vinding - som Christiansborg-journalister har kendt som en del af pressetjenesten helt tilbage til Hans Engells tid - i foråret afskediget som følge af samarbejdsproblemer med Rikke Egelund.

Birgitte Vinding er i dag presseansvarlig i Gigtforeningen. Hverken Vinding eller den konservative inderkreds er særlig meddelsomme om sagen. Vinding bekræfter dog over for Altinget.dk, at der var "store udfordringer i samarbejdet", men afviser at udtale sig yderligere om sin tidligere chef. Vinding betegner sine øvrige tidligere kollegaer i pressetjenesten som "erfarne og dygtige".

Begrænset tidshorisont
Stillingen som særlig rådgiver for Lene Espersen er formelt opslået, og Rikke Egelunds udnævnelse går i første omgang kun frem til nytår. Det forventes dog, at Egelund får jobbet permanent, for ansøgerne danner ikke ligefrem lange køer uden for Udenrigsministeriet.

Meget få journalister ønsker at skifte et fast job ud med en "projektansættelse" som rådgiver for en leder af et parti i en historisk krise - og for en regering der lige nu står til at falde. De to hidtidige forsøg på at skaffe en anden spindoktor til Lene Espersen er endt med, at de ønskede kandidater har takket pænt nej.  

Som erstatning for Egelund er Henrik Hilleberg konstitueret som leder af den konservative pressetjeneste frem til nytår. Hilleberg beskrives som erfaren og driftsikker, men heller ikke han har et større netværk blandt politiske journalister.

Valgkampen lurer
På rådgiversiden er Konservative nu ret magert besat. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens rådgiver Anders Frandsen er stærk analytisk, men han er ikke nær så tæt på inderkredsen, som da han var spindoktor for daværende klimaminister Connie Hedegaard.

Derudover har socialminister Benedikte Kiær en erfaren rådgiver i Bo Friis, der i mange år har arbejdet i kommunikationsbranchen. Men der er langt, til hullerne efter de frafaldne toprådgivere er blevet lukket.

Ved den seneste valgkamp til Folketinget profiterede Konservative af at have en meget stærk presse- og rådgiverenhed. Ved det kommende valg - hvor partiet kommer til at kæmpe fra hus til hus for at begrænse nederlaget - er de konservative politikeres støttetropper langt svagere.

Faren ved den situation er åbenlys.