Bliv abonnent
Annonce

Thor Pedersen vil se nærmere på spørgelyst

Folketingets formand, Thor Pedersen: "Spørgetiden kvalificerer den politiske debat, men det må ikke ende i det rene nattesæde."
Folketingets formand, Thor Pedersen: "Spørgetiden kvalificerer den politiske debat, men det må ikke ende i det rene nattesæde."Foto: Henrik/Altinget.dk
19. februar 2010 kl. 13.06

Jeg har ikke konkrete planer om ændringer, men der går selvfølgelig en grænse et sted.

Thor Pedersen (V)
Formand for Folketinget
Fakta

Om onsdagen har Folketinget to typer spørgsmål til ministrene:

Der er dels spørgetimen, hvor statsministeren udpeger to ministre, der skal besvare spørgsmål, de ikke kender på forhånd

Dels er der spørgetiden, hvor der kan stilles spørgsmål til samtlige ministre. Her har ministrene i forvejen fået tilsendt spørgsmålene og har således mulighed for at forberede sig. Det er spørgetiden, der er begyndt at vare længere og længere.


Kilde: Altinget.dk

Onsdagens spørgetid til ministrene er ved at udvikle til rene maratonforestillinger.
Forklaringen er enkel: Den intensiverede kamp mellem regering og opposition har ført til en drastisk stigning i antallet af spørgsmål til ministrene, og den situation ønsker Folketingets formand Thor Pedersen (V) en nærmere diskussion af.

Tallene taler deres eget sprog: I 2008 var der i årets første fire spørgetider i snit 14 spørgsmål til ministrene. I 2009 var der sket en lille stigning til 18 spørgsmål i snit. Men i 2010 er snittet kommet helt op på 32 spørgsmål på en enkelt onsdag. Især Socialdemokraterne har været aktive med spørgsmål.

De sidste onsdage (3. februar og 10. februar) har der været henholdsvis 53 og 44 spørgsmål til de gennemeksaminerede ministre. Spørgetiden starter kl. 14, men på grund af den ekstraordinære spørgelyst er spørgetiden på det seneste fortsat til ud på aftenen.    

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026