Bohemen bag den sorte præst

Direkte befriende er det, at Jensen og Bregenov-Pedersen i modsætning til utallige andre har forstået grundtanken i den kirkelige bevægelse Tidehverv, som Langballe og fætteren Søren Krarup i dag opfattes som talsmænd for.

Niels Th. Dahl
Journalist

"Så er vi sat til at bruge livet - uden guddommelige instrukser, uden nogen kristelig handlingsplan. Bruge det op og slide det ned."

Det er slående, i hvor høj grad Jesper Langballe - sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti - selv tilsyneladende har levet efter de ord, som stammer fra en af hans talrige prædikener i Thorning Kirke i Midtjylland, hvor han var præst i mere end tre årtier.

Det fremgår ikke blot af det lidt skrøbelige fysiske ydre, der efterhånden ses på den 71-årige Langballe, der med krum ryg, gangbesværede ben, furer i ansigtet og kraftigt nedsat hørelse er præget af et langt livs kamp, strid, festglæde, alkohol og tobak.

Det bekræftes også til overmål i den nye bog "Langballe - en biografi", der netop er udkommet om den bemærkelsesværdige politiker, og som er skrevet af journalisterne Mads Jensen og Mads Bregenov-Pedersen. Ifølge forfatterne en biografi, der er "et forsøg på at finde nodearket til den sang, han har sunget, nogle vil sige skrålet, i mere end 40 år".
 
Det forsøg er der kommet en både fængslende, velskrevet og ikke mindst meget underholdende bog ud af. Den er ikke en politisk biografi i klassisk forstand, men snarere et personligt portræt af mennesket bag figuren, der af nogle betragtes som et beundringsværdigt åndeligt fyrtårn, men af andres hades som pesten og kaldes "den sorte præst". Og målt ud fra det udgangspunkt er resultatet vellykket.

Alt andet end "mørkemand"
Bogen giver således et nuanceret og for mange givetvis overraskende billede af "mørkemanden" Langballe, der viser sig som en næsten uhæmmet livsnyder, der afskyr leveregler om sundhed og tanken om, at det eneste i verden, der tæller, "er det elendige kadaver, vi slæber rundt på", og som vil "blæse højt og flot på moralske anbefalinger fra statens side". En mand, der har haft en livslang interesse for finkultur og litteratur, var ungdomskærester med det senere radikale folketingsmedlem Vibeke Peschardt, og som gennem mange år har været gode venner med den venstreorienterede skuespiller og tidligere Europa-parlamentariker Jens Okking.

En mand, der som nyansat præst i Thorning blev anset for decideret "flippet", fordi han gik ind for fri opdragelse af sine børn, ikke holdt styr på hverken hus eller have, hvor arvesølvtøjet blev brugt som legetøj af børnene, mens hans kone Gitte både gik i bukser og røg pibe. En mand, der drev sin præstegård som lidt af en banegård, hvor der boede fremmede mennesker i tide og utide - herunder både en lang række tvangsfjerningstruede børn, som Langballe under trussel om fængsel holdt skjult for myndighederne, og ikke mindst en forhutlet og belastet pige fra København, som familien tog i pleje, og som sidenhen endte som Langballes svigerdatter.