Politisk kamp om indvandrerregnskab

Diskussionen om, hvor stor indvandring Danmark bør modtage, har de sidste uger taget en ny drejning, hvor det i højere grad er indvandringens økonomiske konsekvenser, der er i centrum. Denne vinkel er i særlig grad blevet nærværende i en situation, hvor den danske stat igen har fået katastrofalt store underskud.
Egentlig skulle man tro, at en debat om de økonomiske følger af indvandringen kunne foregå på et langt mere faktuelt grundlag end de ofte meget ideologiske diskussioner om indvandringens politiske og kulturelle følger. Men i stedet har man fået meldinger, der stritter i alle retninger.
En redning for velfærdssamfundet
Således bragte Berlingske i sidste uge flere artikler, der efterlod det indtryk, at indvandringen nærmest er en betingelse for opretholdelse af det danske velfærdssamfund. Her udtalte integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) fredag følgende:
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde





































