Greta Thunberg er årets modtager af Nordisk Råds miljøpris.
Den svenske klimaaktivist har dog valgt at takke nej til prisen.
Det skriver hun på Instagram.
Greta Thunberg skriver, at hun er beæret over at modtage prisen, men at hun ikke ønsker at acceptere den.
"Klimabevægelsen behøver ikke flere priser. Det, vi har brug for, er, at politikerne begynder at lytte til videnskaben. Vi tilhører de lande, der har muligheden for at gøre allermest, men stadig gør vores lande nærmest ingenting," skriver Greta Thunberg.
Greta Thunberg vinder prisen for sit initiativ FridaysForFuture. Hun blev nomineret til prisen af både Sverige og Norge.
"Nordisk Råds miljøpris 2019 går til Greta Thunberg for at have vakt liv i klima- og miljødebatten på et kritisk tidspunkt i verdenshistorien og inspireret millioner af mennesker verden over til at kræve mærkbare tiltag fra vores politikere," lyder det i begrundelsen for juryens valg af Greta Thunberg som vinder.
Miljøprisen blev uddelt i forbindelse med Nordisk Råds årlige session, hvor rådet i alt uddeler fem priser for litteratur, film, musik, miljø samt børne- og ungdomslitteratur.
Med prisen følger 350.000 danske kroner.
Omtalte personer
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang








































