Kristoffer Eriksen
Pernille Holbøll
Poul MadsenKristoffer Eriksen og Pernille Holbøll er nye chefredaktører på Ekstra Bladet
Kristoffer Eriksen og Pernille Holbøll bliver nye chefredaktører på Ekstra Bladet. Det skriver Ekstra Bladet.
De to chefredaktører tiltræder i starten af det nye år, hvor de får reference til ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen. De får desuden ansvaret for hvert sit område.
Tidligere nyhedschef på Radio24syv, Kristoffer Eriksen, bliver chefredaktør for Dagsorden, der er en gravergruppe med mere end 20 journalister, mens Pernille Holbøll bliver chefredaktør for Breaking, der er avisens nyhedsmotor. Derudover får hun ansvaret for at styrke ekstrabladet.dk.
"Jeg glæder mig enormt meget til at arbejde på Ekstra Bladet, hvor konfronterende og kritisk journalistik er så rodfæstet," siger Kristoffer Eriksen til avisen.
Også Pernille Holbøll glæder sig til at starte:
"Jeg ser sindssygt meget frem til at fortsætte arbejdet med Danmarks absolut dygtigste, mest inspirerende og kompromisløse medarbejdere og sammen sikre, at Ekstra Bladet hver eneste dag bliver ved med at være relevant for danskerne."
Ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen har på sin Twitter-profil offentliggjort en video, hvor han ringer til den fiktive seniorkorrespondent på Den Korte Radioavis, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.
I videoen spørger Poul Madsen, hvorvidt Kirsten Birgit kan anbefale Kristoffer Eriksen som ny chefredaktør. Videoen kan ses i fuld længde her:
Jeg har måtte søge råd uden for huset hos @DenKorteKirsten for at finde ny chefredaktør til @EkstraBladet #dkmedier pic.twitter.com/eE2BsPSCtd
— Poul Madsen (@pomaEB) 2. december 2019
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog






































