Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mister sin departementschef, Jakob Jensen.
Efter bare tre år i stillingen som departementschef for Beskæftigelsesministeriet rykker Jakob Jensen fra 1. april 2020 over som administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union, DBU.
Han har været departementschef i Beskæftigelsesministeriet siden januar 2017 og var før det afdelingschef samme sted.
Han overtager dermed stillingen som DBU-direktør fra Claus Bretton-Meyer, der blev fyret for et år siden i december 2018. Siden har Kenneth Reeh været konstitueret ind som administrerende direktør.
"Jeg vil gå meget ydmygt til opgaven og vil som det første bruge al min energi på at lære medarbejderne, organisationen og de forestående opgaver og udfordringer at kende", siger Jakob Jensen.
Også Peter Hummelgaard kommenterer departementschefens afgang.
"Stort tillykke til Jakob med stillingen som administrerende direktør i DBU. DBU og dansk fodbold kan glæde sig til en fantastisk dygtig og handlekraftig leder med stærke værdier som ordentlighed og fællesskab", siger beskæftigelsesministeren i en pressemeddelelse.
Ifølge DBU er Jakob Jensen valgt ud af et felt på 68 ansøgere.
"Vi har valgt en ny direktør, der kommer med stor erfaring som topleder, med strategisk indsigt og erfaring i at arbejde i en politisk organisation med ildsjæle samt i komplekse forhandlinger, også i forhold til ligestilling, diversitet og så videre", siger DBU's formand, Jesper Møller.
Det er endnu ikke klart, hvem der overtager pladsen som departementschef efter Jakob Jensen.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang










































