Om  
René Skau Björnsson

Tidligere folketingspolitiker ny direktør hos Silkeborg Boligselskab

René Skau Bjørnsson tiltræder som ny direktør for Silkeborg Boligselskab 1. juni. 

Kristian Tolbøll

Det tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet René Skau Bjørnsson bliver ny direktør hos Silkeborg Boligselskab. Her skal han afløse Lars Hansen, der har siddet i spidsen for boligselskabet i seks år.

Det skriver Mediehuset Midtjyllands Avis

René Skau Bjørnsson kommer senest fra en chefstilling i Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH). Han har været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1998 til 2011, hvor han blandt andet fra 2001-2004 var formand for Folketingets Boligudvalg.

René Skau Bjørnsson er uddannet økonom fra Aarhus Universitet. Han har i omtrent 10 år været medlem af bestyrelsen for Brabrand Boligforening, og siden 2015 har han været formand for Kollegiekontoret i Aarhus.

Som direktør får René Skau Bjørnsson blandt andet til opgave at sikre, at de eksisterende boliger er tidssvarende og i en god stand, således at disse stadig for fremtiden vil være attraktive boliger for lejere.

"Det er et område, der interesserer mig rigtig meget. Det er vigtigt, at der er et varieret boligudbud. Jeg er selv vokset op i en tre-etagers boligblok i Sønderjylland, og jeg kan godt lide tanken om det almene boligbyggeri, hvor der skal være en bolig til alle. Det er rammen om rigtigt mange gode liv, og jeg kan godt lide den demokratiske del, hvor beboerne har en høj grad af indflydelse på, hvad der skal være kendetegnende for deres boligafdeling," siger René Skau Bjørnsson ifølge Mediehuset Midtjyllands Avis.

Silkeborg Boligselskab har 60 afdelinger og huser 1800 lejere. Silkeborg Boligselskab har både ungdomsboliger, ældreboliger, familieboliger og handicapboliger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René Skau Björnsson

Sekretariatschef, Colitis-Crohn foreningen, fhv. MF (S)
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1994)

0:000:00