Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting udvider staben og byder blandt andet velkommen til Britta Birgitte Bremerstent, der har været ansat som public affairs manager i Danske Bank gennem 2,5 år.
Det oplyser Ulveman & Børsting i en pressemeddelelse.
Britta Birgitte Bremerstent er fortsat ansat i Danske Bank frem til udgangen af januar og bliver derefter rådgiver hos Ulveman & Børsting 1. februar.
Bremerstent har arbejdet med politisk kommunikation i ti år og var før ansættelsen i Danske Bank chefrådgiver i kommunikationsbureauet Operate. I en årrække var hun også ansat i Venstre på Christiansborg og var ansvarlig for Sophie Løhdes kampagne ved folketingsvalget i 2011.
"Brittas kombinerede erfaringer og evner inden for politisk kommunikation og den finansielle verden er et perfekt match for vores arbejde, og jeg er meget stolt over og glad for, at vi kan tiltrække en så stærk kapacitet fra en af landets største virksomheder," udtaler administrerende direktør og partner i Ulveman & Børsting, Michael Ulveman.
Ulveman & Børsting har også ansat Bjarke Levin Madsen, der tiltrådte en stilling som konsulent i bureauet 1. januar. Han har tidligere været stagiaire for Jeppe Kofod i Europa-Parlamentet og arbejdet for Holm Kommunikation og Dansk Erhverv.
Med de nye ansættelser er Ulveman & Børsting oppe på 16 medarbejdere.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang









































