Steen Holm Iversen
Henrik DahlLA'er meldte sig ud efter strid med Henrik Dahl og er nu blevet konservativ
Steen Holm Iversen, der i august sidste år meldte sig ud af Liberal Alliance, har valgt Konservative som sit nye parti og indtræder i byrådsgruppen i Varde Kommune.
Det skriver han på Facebook.
Da den forhenværende major forlod Liberal Alliance, skete det i protest over en udtalelse umiddelbart efter folketingsvalget fra partifællen Henrik Dahl, hvori han langede ud efter sine partifæller.
Steen Holm Iversen efterlyste dengang sanktioner mod Henrik Dahl, som forblev medlem af Folketinget trods et horribelt valgresultat.
Efter et halvt års betænkningstid og en tilværelse som partiløs vurderer Steen Holm Iversen, at han med rimelighed godt vil kunne ses som konservativ.
"Det Konservative Folkeparti går også stadig ind for individets frihed og mindst mulig statslig regulering. Men det er klart, at Det Konservative Folkepartis værdisæt og det politiske program, som jeg nu tilslutter mig, er et andet end det politiske program, som Liberal Alliance stod for," siger han til JydskeVestkysten.
Både den nu forhenværende partifælle Henrik Dahl og Steen Holm Iversen har ved de seneste to folketingsvalg været opstillet i Sydjyllands Storkreds, og sidstnævnte afviser ikke, at han ved det næste også vil være at finde på stemmesedlen – blot under liste C.
Samtidig afviser han over for JydskeVestkysten heller ikke at gå efter borgmesterposten i Varde Kommune, da Niels Christiansen har meddelt, at han ikke længere vil være spidskandidat for Konservative.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang







































