Åbner ekstra indgang til Folketinget

De mange politikere, journalister og ansatte, der har kontor i den lange ridebanefløj på Christiansborg, får nu bogstavelig talt lidt kortere til arbejde. I hvert fald har Folketingets Administration indgået en aftale med Hofteatret, så det fremover bliver muligt at gå direkte ind fra adressen Ridebanen 10 til kontorerne i ridebanefløjen.
Det oplyser vicedirektør Anne Mette Falbe-Hansen til folketingsmedlemmer, partiansatte og pressefolk med kontor på Ridebanen.
<img align="left" src="@navn=anne mette falbe-hansen@" />"Hofteatret har velvilligt stillet deres indgang, Ridebanen 10, til rådighed for os. Vi har lovet Hofteateret, at denne indgang forbeholdes jer, der har kontor på Ridebanen. Trafikken i opgangen skal nemlig gerne fungere gnidningsløst i forhold til deres daglige rutiner. Dørene åbnes ved at bruge kortlæser, som er indstillet til Folketingets adgangskort," forklarer vicedirektøren.
Hidtil har der kun være to indgange til det store hus Christiansborg, nemlig foruden hovedindgangen en ekstra indgang i Proviantgården. Men den anden ende af huset, Ridebanen, har altså hidtil været uden egen indgang, hvilket har sendt brugerne ud på lange gåture.
"Jeg er glad for, at vi har fået denne mulighed, som jeg håber kan give lidt mere fleksibilitet for jer, der har kontor på Ridebanen," slutter Anne Mette Falbe-Hansen.
Omtalte personer
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden



































