Den nuværende chefredaktør for Fagbladet 3F og kommunikationschef i 3F, Nicolai Kampmann, skal fra december være ny chefredaktør for Avisen.dk og administrerende direktør for Avisen.dk ApS, skriver 3F på deres hjemmeside.
"Nicolai har i en årrække stået i spidsen for ét af Danmarks bedste fagblade, og han har et dybt kendskab til LO-fagbevægelsens muligheder og udfordringer. I de samtaler, jeg har haft med Nicolai Kampmann, er jeg blevet overbevist om, at han kan udvikle virksomheden i en vanskelig branche," siger Avisen.dk's bestyrelsesformand, Michael Jacobsen.
Den kommende chefredaktør er uddannet journalist og har tidligere arbejdet for Aktuelt, Ritzau, Alka og Undervisningsministeriet, men har siden 2012 været chefredaktør på Fagbladet 3F og kommunikationschef for 3F.
"Vi skal være de bedste på stof om arbejdsliv og arbejdsmarked. Vi skal konkurrere om lønmodtagernes opmærksomhed i en tid, hvor hastighed spiller en stor rolle, og hvor medie-brands i klassisk forstand er under pres. Vi skal samarbejde med medier og organisationer, hvor det giver redaktionel mening. Jeg har et åbent sind for at udvikle medie-indhold til gavn for brugeren, og jeg glæder mig til sammen med stærke journalister at sikre lønmodtagerne en tydelig stemme," siger Nicolai Kampmann.
I samarbejde med bestyrelsen for Avisen.dk skal Nicolai Kampmann udarbejde et nyt forretningsgrundlag og strategi for Avisen.dk.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang







































