Børnesagens Fællesråd har fået ny formand. Det skriver organisationen på sin hjemmeside, og den post ligger lige til højrebenet for den nyvalgte René Skau Björnsson.
I 13 år sad han i Folketinget for Socialdemokraterne som ordfører på blandt andet børne- og handicapområderne og som medlem af Folketingets Socialudvalg, men ved valget i 2011 satte han et punktum for den politiske karriere.
I stedet blev han centerleder for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) under Social- og Integrationsministeriet, en stilling, han har beholdt siden. Udover den bestrider han også en række tillidsposter i frivillige, sociale organisationer.
René Skau Björnsson er 46 år gammel og uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet.
Han overtog formandsposten midt i maj og skal her udfylde skoene efter Geert Jørgensen, direktør i Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang







































