Sparekassen Bornholms Fond, Brødrene E. S. & A. Larsens Legat og forsikringsselskabet Bornholms Brand støtter Folkemødet med 2,7 millioner kroner.
Det oplyser direktør for Foreningen Folkemødet Camilla Laudrup.
Brødrene E., S. & A. Larsens Legat blev stiftet i 1968 i forbindelse med behandlingen af boet efter sagfører Emil Larsen, der boede i Rønne. Hans yngre bror Sigurd Larsen, der var dommer i først Thisted og siden i Skælskør, var død i 1949, mens den yngste bror, Aage Larsen, der var tandlæge i København, var død i 1944.
De tre brødre blev født og voksede op i Rønne. De var alle ungkarle uden børn, og deres respektive formuer blev gennem arv til sidst samlet hos storebror, sagfører Emil Larsen.
Han testamenterede den samlede formue til et legat, der skulle oprettes i Rønne ved sin død og bære hans og hans brødres navne.
Legatet har sammen med Sparekassen Bornholms Fond og Bornholms Brand etableret en særlig støtteordning for det bornholmske forenings- og kulturliv, der er ramt af Corona/COVID19-krisen.
Bornholms Regionskommune har tidligere tildelt folkemøde-foreningen én million kroner i ekstraordinært driftstilskud. Et flertal i Folketinget har sikret en bevilling på 2,9 mio. kr., ligesom flere partnere og sponsorer bakker op om Folkemødets overlevelse.
Mens Folkemødet sidste år helt blev aflyst, bliver Folkemødet 2021 afviklet den 17.-19. juni i såvel en fysisk som digital version.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde






































