Cavling-pris for Brixtofte-afsløring
Priskomitéen motiverer årets Cavlingpris til Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen sådan:
Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensens afdækning af dét, som i offentligheden er blevet kendt som ”Farum-skandalen”, er et fremragende eksempel på klassisk, grundig og vedholdende journalistik. Utrætteligt har de to journalister siden 6. februar 2002 påvist, hvordan Farum kommune i årevis er blevet styret uden smålig skelen til bl.a. den kommunale styrelseslov, forvaltningslov og offentlighedslov. De fulde konsekvenser af Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensens artikler kendes formentlig først om flere år – men indtil videre har deres journalistik medført noget så sjældent som en kommune sat under administration, suspension af en borgmester og udskrivelse af en tyngende skatteregning til borgerne i Farum. Samtidig har deres afsløringer givet genlyd i de fleste andre medier, ligesom de politiske konsekvenser af ”Farum-modellens” fald formentlig vil være mærkbare på Christiansborg i lang tid fremover"
Prisen er Dansk Journalistforbunds fornemste hædersbevisning. Den er på 20.000 kroner og følges af en statuette til hver prismodtager, udført af Jørgen Rode. Statuetten forestiller journalisten Henrik Cavling, Politiken, som stiftede det daværende københavnske journalistforbund i 1904. Prisen er indstiftet i 1944, og tildeles ifølge fundatsen ”en journalist eller gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år”.
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
































