Social- og Indenrigsministeriet skal se sig om efter en ny chef for Danmarks Statistik, da rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har valgt ikke at forlænge sin kontrakt.
Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.
Den afgående statistikchef får rosende ord med på vejen af bestyrelsesnæstformand Laila Mortensen.
"Jørgen har med sin internationale erfaring sat dybe aftryk på statistikproduktionen både i Danmarks Statistik og i international sammenhæng. Overalt er han meget respekteret, og han har fået sat Danmark på landkortet i international statistiksammenhæng," siger Laila Mortensen i pressemeddelelsen.
Jørgen Elmeskov siger, at han har nydt sin tid i Danmarks Statistik, og han understreger, hvor stor en betydning statistik har for det danske samfund.
"Dét, Danmarks Statistik gør, er vigtigt. Når Danmark er så succesfuldt et land, er det bl.a. fordi beslutninger på alle niveauer i samfundet baseres på solide fakta, som Danmarks Statistik leverer en god portion af," lyder det fra Jørgen Elmeskov i pressemeddelelsen.
Før Jørgen Elmeskov startede i Danmarks Statistik i 2013, arbejdede han i en lang årrække for OECD, senest som vicecheføkonom. Han er desuden medlem af Klimarådet.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde





































