Christian Kierkegaard
Morten LangagerDanske Medier fuldender generationsskifte
"En af branchens helt store kapaciteter Christian Kierkegaard går på pension efter mere end 40 års karriere i medieverdenen," siger adm. direktør for Danske Medier Morten Langager.
Danske Medier inviterer derfor til reception for at "tage afsked med Christian og takke ham for hans enestående indsats for de frie, danske medier," som Morten Langager udtrykker det.
Dagen markeres med en afskedsreception fredag 18. januar kl. 14 hos Galleri Tom Christoffersen, Skindergade 5, København, altså ved siden af Pressens Hus.
Christian Kierkegaard var oprindeligt politisk journalist på Christiansborg og blev senere næstformand i Dansk Journalistforbund. Han blev direktør for Dansk Fagpresse/Danske Specialmedier, der siden sammen med blandt andet dagbladene dannede den fælles brancheorganisation Danske Medier. Han har også været formand for de tre journalistuddannelsers fælles praktikudvalg og siddet i blandt andet bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Derfor omtales Christian Kierkegaard ved festlige lejligheder gerne som "mediernes tillidsmand".
1. juli i år gik Danske Mediers direktør Ebbe Dal på pension, og med Christian Kierkegaards forestående fratrædelse er et glidende generationsskifte derfor fuldendt i de private mediers organisation.
Adm. direktør og adm. chefredaktør Per Mikael Jensen, Altinget og Mandag Morgen, sidder i øvrigt i Danske Mediers bestyrelse.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde







































