Om  
David Trads

David Trads vært på nyt politisk radiomagasin

"Absolut Flertal" er titlen på et sommermagasin på Radio4 med David Trads som vært. Han vender dermed tilbage til politisk journalist, to år efter han forsøgte sig som socialdemokratisk folketingskandidat.

Redaktionen

Ny politisk sommerserie på Radio4 giver comeback til David Trads i politisk journalistik.
 
- Hvad ville I gøre, hvis I havde absolut flertal og vidste, I kunne sidde på magten i ti år? Det er det store spørgsmål, radioen stiller, når David Trads i løbet af ti uger giver en toppolitiker fra hvert af de ti partier i Folketinget mulighed for at male med den helt brede, politiske pensel. 
 
”Alt for tit handler den politiske debat om, at partier reagerer på noget, regeringen lægger frem. I 'Absolut flertal’ leger vi den leg, at partierne hver især har haft 90 mandater igennem 10 år – altså den totale magt. Hvilket Danmark ville vi så se?” siger programmets vært, David Trads, i en pressemeddelelse.

I hvert program giver han de politiske partier plads til at give deres syn på verden gennem en nysgerrigt udfordrende samtale med enten en partileder eller en person fra partitoppen i de partier, der blev valgt ind ved seneste folketingsvalg.
 
Med ’Absolut flertal’ vender journalist, forfatter og politisk kommentator, David Trads, tilbage til sin journalistiske metier efter to års selvvalgt karantæne efter folketingsvalget, hvor han stillede op for Socialdemokratiet.
 
”Jeg pålagde mig selv en karantæne fra at sige noget om dansk politik i to år, simpelthen fordi jeg ikke syntes, det ville være troværdigt at kommentere noget så kort tid efter valget. Men nu er de to år gået, så jeg er på banen igen. Og jeg glæder mig,” lyder det fra værten.
 
’Absolut flertal’ sendes første gang onsdag den 7. juli kl. 11.05 på Radio4. Her tegner Venstreformand, Jakob Ellemann-Jensen, et billede af Danmark anno 2031 - hvis magten alene lå hos Venstre. 
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

0:000:00