De elsker og hader på Borgen
Bogens grundlag er 18 samtaler om spin med nuværende og tidligere spindoktorer, politikere og journalister. Derefter forsøger forfatterne at samle og perspektivere begrebet. De opererer med tre forskellige "fortællinger" om spin: Som masseforførelse, som indholdsløs form og som strategisk kommunikation. Desuden kommer Bredsgaard Lund og Esbensen med deres bud på, hvilke typer af rådgivere fremtidens politikere får brug for.
Mads Christian Esbensen er cand.scient.pol med BA i statskundskab og HA i kommunikation ved CBS. Arbejder som seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Burson-Marsteller.
Bo Bredsgaard Lund har læst dansk og litteraturvidenskab og er uddannet tekstforfatter ved Den Danske Reklameskole. Arbejder i dag som sekretær for MF Helle Sjelle (K).
Nogle gange elsker de hinanden. Andre gange hader de. Men for det meste har de det faktisk ganske godt sammen, fordi de opererer i den samme verden og kender og accepterer hinandens spilleregler.
Det er selvfølgelig en kompleks - og ikke helt ufarlig - opgave i kort form at beskrive forholdet mellem Christiansborg-journalisterne og spindoktorerne. Men skal det gøres, må forfatterne Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen være nogle af de rigtige at spørge. De har nemlig interviewet en række repræsentanter fra begge lejre i deres bog, Samtaler om spin, der udkom 17. oktober.
"Det er et helt klassisk had/kærlighedsforhold. Fra journalisternes side opleves det nogle gange som om, spindoktorerne forhindrer adgangen til ministrene og styrer historierne. Samtidig er journalisterne glade for, at der er nogen, der forstår mediernes arbejdsbetingelser. Nogen der ved, hvorfor det er vigtigt at ringe tilbage tidligt på dagen - og som kan levere et citat, der kan give journalisten en god historie, som kan komme på forsiden," siger Lund og Esbensen.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden





































