De fatale fejl i dækningen af Trumps valgkamp skal være en lærestreg for danske medier

Ja, der er mange spørgsmål, der blafrer i vinden lige nu, hvor verden forbereder sig på en ny periode med Trump i Det Hvide Hus. De hårdeste spørgsmål rettes naturligvis mod Demokraterne.

Kritikerne peger på, at Demokraterne simpelthen har overset store dele af den amerikanske befolkning.

I The Wall Street Journal retter rådgiveren og kommentatoren Chris Kofinis denne verbale lussing mod partiet: "Eliterne i dette land stødte vælgere overalt fra sig, fordi de ikke ville høre, hvad arbejder- og middelklassevælgere har råbt til dem i fire år: Koncentrer jer om os og vore problemer, ikke jeres ønske om at udslette Trump."

I The New York Times skriver David Brooks om en elite, der har ignoreret millioner af trængte amerikanere:

"Os i den uddannede klasse besluttede – med nogen ret – at den postindustrielle økonomi ville blive bygget af folk som os, så vi skræddersyede socialpolitikken, så den levede op til vores behov. Vi stillede os bag en frihandelspolitik, der flyttede industrijobs til lavtlønsområder i udlandet. Geografi blev ikke anset for at betyde noget som helst."

David Brooks tilføjer, at indvandringen har givet højtuddannede en behagelig mulighed for at få lavtlønnet arbejdskraft, mens kortuddannede arbejdere er blevet presset i konkurrencen om de laveste job.

Det er først nu, medierne giver den nuancerede fortælling om, hvorfor vælgerne forkastede Demokraterne og valgte Donald Trump til.

Thomas Larsen

I samme avis har man kunnet læse en artikel med overskriften: "How Trump Connected With So Many Americans".

Her bliver det på bagkant forklaret, at Trump var en ekstremt effektiv kommunikator i valgkampen, og at han havde en særlig evne til at skabe forbindelse til de mange vælgere, han mødte, uanset hvor de boede, og uanset hvilken hudfarve de havde.

I artiklen beskrives det, hvordan latin- og afroamerikanske vælgere jublede, da Trump på et møde erklærer: "It does'nt matter whether you’re black or brown or white, or whatever the hell color you are, it doesn’t matter. We are all Americans, and we’re going to pull together as Americans."

Nej, den slags reportager har bestemt ikke fyldt mest i billedet. Hverken i amerikanske eller europæiske medier.

Det betyder ikke, at den massive kritiske omtale af Trump har været forkert. Tværtimod taler vi om en kontroversiel præsidentkandidat, som er blevet dømt, og som har været med til at kaste sit land ud i en katastrofal situation i forbindelse med stormløbet mod kongressen og dermed angrebet på det amerikanske demokrati.

I valgkampen er han ligeledes konstant gået over stregen med sine utallige løgne, sine intimiderende angreb på politiske modstandere og trusler mod journalister og medier.

Ikke desto mindre er det først nu – efter hans valgsejr – at vi i alle medier begynder at få den fulde og nuancerede fortælling om, hvorfor vælgerne forkastede Demokraterne og valgte Donald Trump til.

I en klumme på CNN's hjemmeside skriver journalist Brian Stelter, at Trumps comeback "rejser seriøse spørgsmål om mediernes troværdighed". I artiklen beskrives kløften mellem Trump og store dele af den amerikanske medieverden.

Det beskrives, hvordan medier i valgkampen zoomede så tæt ind på Trumps vilde retorik, at de glemte at stille skarpt på de grundlæggende årsager til, at så mange amerikanere har støttet ham. Disse årsager handler blandt andet om deres frygt for inflation og ukontrollabel indvandring.

Samme kritik kan i nogen grad rettes mod de danske mediers dækning af det amerikanske valg. For også herhjemme vil mange formentlig sidde tilbage med en undren over, at Trump kunne vinde. Og især at han kunne vinde så stort.

Selv om stribevis af indsigtsfulde journalister og redaktører har været involverede i valgdækningen, har der også herhjemme været en tendens til, at Trumps verbale udfald har fyldt sendefladen, mens de mere fundamentale grunde til, at amerikanske vælgere har stemt på ham, har fyldt mindre.

I de senere år har danske medier fejllæst vælgerne og deres bekymringer.
Der er rum til forbedring.

Thomas Larsen

Generelt har dækningen af Kamala Harris og Demokraterne også været ret blid i danske medier.

Nogle af disse mekanismer genfindes også i dækningen af europæisk og dansk politik, for også her har der været en række eksempler på mangelfuld rapportering og fejlfortolkninger af den politiske udvikling.

I Europa har mange medier eksempelvis været sene til at opfange de vælgeroprør over indvandringen og konsekvenserne af den grønne omstilling, som i de seneste år har sendt etablerede partier i dørken og banet vej for nye protestbevægelser i en stribe EU-lande.

Herhjemme blev Dansk Folkeparti i årevis holdt ude i strakt arm – også af medierne – indtil det blev erkendt, at partiet havde blik for udfordringer, der bekymrede mange danskere, og som de øvrige partier gradvist blev tvunget til at forholde sig til.

Også i de senere år har danske medier fejllæst vælgerne og deres bekymringer.

Da oprøret fra Udkantsdanmark rejste sig ved valget i 2015, blev de fleste medier taget på sengen, og i dag er det tydeligt at se, at en del medier – især i København – fortsat nedtoner skellene mellem land og by.

Det er ikke populært at sige, men der er rum for forbedring.