Kommentar af 
Rikke Viemose

Den nye regering er billedet på, hvordan vi stadig halter bagud på ligestilling

Ud af de 23 ministre, der blev præsenteret på Amalienborg slotsplads torsdag, er kun otte af dem kvinder. Den nye regering og dens magtfordeling illustrerer derfor meget godt, hvor stor en udfordring den nye ligestillingsminister står med, skriver Rikke Viemose.

“Vi repræsenterer danskerne som de er flest, det er derfor vi ser sådan ud,” sagde Mette Frederiksen, da hun præsenterede sin nye regering foran Amalienborg. Men kun omkring otte ud af de 23 ministre i den nye SVM-regering er kvinder.
“Vi repræsenterer danskerne som de er flest, det er derfor vi ser sådan ud,” sagde Mette Frederiksen, da hun præsenterede sin nye regering foran Amalienborg. Men kun omkring otte ud af de 23 ministre i den nye SVM-regering er kvinder.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rikke Viemose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ligestilling har altid været nedprioriteret i dansk politik. Det er det stadig. Men alene den nye regerings sammensætning illustrerer, hvorfor det burde prioriteres højere.

“Vi repræsenterer danskerne som de er flest, det er derfor vi ser sådan ud,” sagde Mette Frederiksen, da hun præsenterede sin nye regering foran Amalienborg.

Mette Frederiksen selv var ret iøjnefaldende i sin røde frakke, omgivet som hun var af Lars og Jakob og Nicolai og Peter og Dan og Troels og Kaare. En rød frakke i et sortblåt hav. Yderst på fløjene kom til venstre endnu en Lars og til højre Pernille og Louise, mens resten af flokken stod i anden række.

I alt to mænd for hver kvinde. Og nej, det var ikke tilfældigt, hvordan de stod.

Ligesom det heller ikke er tilfældigt, i hvilken rækkefølge, de forskellige ministerier bliver præsenteret af Statsministeriet.

Ligestillingsministeriet er igen gemt væk under et mindre ministerium nederst på listen. Denne gang ligger det under Digitaliseringsministeriet, tidligere var det under Transportministeriet og før det Fiskeriministeriet. Det har været og er stadig tydeligvis helt tilfældigt, hvor man har lagt ansvaret for kvindedrab, for ligeløn og for dét, som Statsministeren selv italesatte foran Amalienborg: repræsentation.

I Finland er hele 58 procent kvinder, men de har også Sanna Marin i spidsen, der er en stærk feminist, som går op i repræsentation og ligestilling

Rikke Viemose

Hun præsenterede en regering, hvor to ud af tre er mænd, og alligevel mener hun, at den er repræsentativ.

At sige, at ministrene ligner danskerne, som de er flest, afslører en privilegieblindhed, der måske er en af forklaringerne på, hvorfor ligestillingsspørgsmål ofte bliver så nedprioriteret.

Selvom man kan forledes til at tro det, hvis man først og fremmest færdes på Christiansborgs gange, så består den danske befolkning ikke mestendels af hvide midaldrende mænd i mørkeblå jakkesæt og slips og med en indkomst langt over gennemsnittet. Jeg er klar over, at repræsentation handler om andet end køn, men det er så let at se skævhederne, når vi taler om netop det:

Kun otte ud af de 23 ministre er kvinder, altså små 35 procent. Det er ikke godt nok. Både i Norge, Sverige, Island og Finland har man til sammenligning en kønsrepræsentation i regeringerne inden for 40/60 procent. I Finland er hele 58 procent kvinder, men de har også Sanna Marin i spidsen, der er en stærk feminist, som går op i repræsentation og ligestilling.

I Danmark er det til gengæld vores kvindelige statsminister, der har trukket gennemsnittet ned: Blandt de 11 socialdemokratiske ministre er kun tre kvinder, hvilket svarer til 27 procent.

Og når man ser på kønsfordelingen i de vigtigste udvalg, bliver tallene endnu værre.

I regeringsledelsen sidder kun én kvinde, nemlig statsministeren, mens de fire andre er mænd. I det magtfulde Koordinationsudvalg er kun to af otte medlemmer kvinder. Samme fordeling ser vi i Økonomiudvalget, mens der i Sikkerhedsudvalget er én kvinde ud af fire. I Ansættelsesudvalget er der én kvinde ud af fem, og i Udvalget for grøn omstilling er der også kun én kvinde blandt de ni medlemmer.

Samlet set har kvinder altså kun en repræsentation på mellem 11 og 25 procent, hvor magten fordeles. Det er dybt udemokratisk.

Må jeg minde om, at halvdelen af danskerne er kvinder. Kvinder har endnu aldrig været repræsenteret i et antal i Folketinget, der svarer til deres omfang i befolkningen, men ved det seneste valg stemte vælgerne et rekordstort antal kvinder ind, så de i dag udgør 44 procent af folketingsmedlemmerne.

Læs også

Ikke desto mindre tildeles de altså stadig kun 30 procent af ministerposterne og 11-25 procent af pladserne i de inderste magtcirkler.

Dertil kommer, at vores nye ligestillingsminister Marie Bjerre – som en af de eneste ministre – ikke har fået plads i ét eneste af de magtfulde udvalg.

Det er simpelthen ikke godt nok.

Jeg håber, at den nye ligestillingsminister alligevel brænder lige så meget for ligestillingsområdet, som hendes forgænger Trine Bramsen tydeligvis gjorde det. Hun får brug for det, for det bliver givet en udfordring til hende, at få kollegerne til at lytte, selvom der er nok problemstillinger at tage fat på. Problemstillinger, som også har betydning i andre ministerier. Her tænker jeg blandt andet på:

  • Danmarks forhold til Iran. Hvorfor støtter Danmark ikke aktivt den iranske revolution, der i høj grad handler om undertrykkelsen af kvinder? EU har skærpet sanktionerne mod Iran, mens Danmark har forholdt sig meget neutralt.
  • Internationale kvinderettigheder generelt. De er ikke fremhævet i regeringsgrundlaget, men bør skrives ind som en aktiv del af dansk udenrigs- og udviklingspolitik. De er et af FN's højt prioriterede verdensmål, og det bør afspejle sig i vores politik. De seneste års udvikling i verden – også i det europæiske samarbejde – har tydeliggjort, hvor aktuelt og vigtigt det er, for eksempel når vi taler abortrettigheder.
  • En national handlingsplan mod partnervold og -drab, som regeringen heldigvis allerede har skrevet ind i regeringsgrundlaget.
  • LGBT+-personers rettigheder og trivsel er et område, som den forrige regering havde en handlingsplan for, men som de ikke nåede at implementere. Det håber jeg sker nu – ikke mindst til glæde for de børn, der i dag her det rigtigt svært, og som endnu ikke har fået ret til juridisk kønsskifte.
  • Lønløft i de kvindedominerede fag i det offentlige. Det blev lovet i valgkampen, nu bliver det spændende at se, om det bliver holdt. Ligeløn bør i det hele taget være et prioriteringsområde.
  • Sidst, men ikke mindst, er der stadig en kæmpe opgave i at modarbejde den strukturelle kønsdiskrimination. Den blev tydelig med MeToo, og den kommer også til udtryk ved den manglende repræsentation af kvinder og minoriteter, ikke mindst i politik og i ledelse, hvilket regeringen selv er et eksempel på.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Viemose

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver
Journalistik, Danmarks Journalisthøjskole, BA i Litteraturvidenskab og Moderne Kulturhistorie, Københavns Universitet

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Marie Bjerre

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, MF (V)
cand.jur (Københavns Uni. 2011), LL.M. fra UC Berkeley 2016

0:000:00