Debat

Departementschef bringer afsløring om Dybvad-udvalget: Vigtige dokumenter hemmeligholdt

Det er problematisk, at Rambøll ikke har delt data fra interviewundersøgelsen i Dybvad-rapporten med medlemmerne af udvalget. Udvalget har været henvist til at basere sig på allerede foretagne fortolkninger, skriver departementschef i Transportministeriet Jacob Heinsen.

Karsten Dybad, formand for Dybvad-udvalget, præsenterede 3. marts udvalgets rapport på Christiansborg. Men udvalget har måtte basere sig på allerede foretagne fortolkninger, skriver Jacob Heinesen.
Karsten Dybad, formand for Dybvad-udvalget, præsenterede 3. marts udvalgets rapport på Christiansborg. Men udvalget har måtte basere sig på allerede foretagne fortolkninger, skriver Jacob Heinesen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jacob Heinsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg indrømmer blankt, at der er et element af “click-bait” i overskriften. Men også et element af sandhed.

For selv om Dybvad-udvalgets rapport blandt andet baserer sig på omfattende interviews med et større antal ministre, departementschefer, afdelingschefer, styrelsesdirektører, særlige rådgivere, andre embedsmænd samt politiske og undersøgende journalister, så har udvalget, så vidt jeg kan forstå ud fra rapporten, slet ikke haft adgang til disse interviews.

Det er konsulentfirmaet Rambøll, der har gennemført interviewene på opdrag fra udvalget. De har blandt andet interviewet mig. Men det produkt, som Rambøll har leveret til udvalget, er ikke interviewudskrifterne, men den delrapport, der er vedlagt udvalgets rapport som bilag 2.

Den fortolkning, der er foretaget af disse interviews, er med andre ord ikke udvalgets fortolkning, men Rambølls fortolkning. Og de citater fra embedsmænd med videre, der er gengivet i delrapporten - deres repræsentativitet har vi ikke andre end Rambølls konsulenter til at stå inde for.

Det er ikke min erfaring, at politik i form af politisk-taktisk rådgivning, det vil sige rådgivning om, hvordan regeringen bedst får besluttet, præsenteret og gennemført sin politik, fylder så meget i hverdagen

Jacob Heinesen
Departementschef, Transportministeriet

Politisk-taktisk rådgivning fylder ikke meget
Tag for eksempel et citat som følgende, der har været gengivet i en række medier: “Og det, der er sket, som har ændret sig, er, at departementscheferne i min verden er blevet viceministre på mange led. De tænker politik, politik, politik.”

Det er vel sådan, den pågældende informant oplever det. Men derfor er det jo ikke sikkert, at det er rigtigt. Jeg vil da påstå, at jeg selv har et vist grundlag for at vurdere det, da det blandt andet er mig, det handler om.

Efter min bedste overbevisning er det forkert. Det er ikke min erfaring, at politik i form af politisk-taktisk rådgivning, det vil sige rådgivning om, hvordan regeringen bedst får besluttet, præsenteret og gennemført sin politik, fylder så meget i hverdagen. Blandt andet fordi ministre med mange års erfaring fra Christiansborg er langt bedre end embedsmænd til det.

Politik i form af politikudvikling fylder meget mere. I Transportministeriet handler det om, hvordan vi skal håndtere de problemstillinger, som findes ude i transport-virkeligheden, ud fra regeringens politiske udgangspunkt, mål og værdier. I interviewet med Rambøll-konsulenten udtrykte jeg det på følgende måde, men det var åbenbart for kedeligt og banalt til at komme med i delrapporten:

“På den ene side skal vi som embedsværk betjene ministeren efter bedste evne i forhold til de politiske ønsker, men samtidig skal vores vejledning og sparring jo også sikre, at løsningerne holder rent fagligt og virker i den virkelighed, der nu engang er. I sidste ende skal ministeren kunne regne med, at vores rådgivning holder i virkeligheden.” 

Læs også

Meget tid bliver brugt på organisationen
Når Rambøll konkluderer (side 155), at politisk rådgivning af ministre og regering i stigende grad fylder mere, så skelnes der ikke klart mellem, om der er tale om politisk-taktisk rådgivning, eller om der er tale om politikudvikling; men det er bare to ret forskellige ting.

Når Rambøll konkluderer, at politisk rådgivning af ministre og regering i stigende grad fylder mere, så skelnes der ikke klart mellem, om der er tale om politisk-taktisk rådgivning, eller om der er tale om politikudvikling

Jacob Heinesen
Departementschef, Transportministeriet

Politikudvikling tager udgangspunkt i regeringens politiske mål og værdier. Det politisk-taktiske forholder sig til den politiske omverden i form af partier uden for regeringen, organisationer og offentlighed.

En anden ting, jeg som departementschef bruger en del tid på, er organisation. Dels i forhold til departementet selv, dels på hele ministerområdet. Det handler ikke mindst om at have virkemidlerne i form af kompetente medarbejdere og andre ressourcer til at kunne realisere politikken i mødet med virkeligheden.

Det er ikke meget belyst i Dybvad-udvalgets rapport, men det er faktisk et område, hvor der gennem de senere år stilles stadig større formelle krav, blandt andet om et aktivt departementalt tilsyn inden for en række områder: økonomisk forvaltning, it-sikkerhed med videre.

Bermuda-trekanten eller højere treenighed
Hvis man skal forstå en departementschefs hverdag, så kan man tegne en trekant, hvor der i det ene hjørne står “virkeligheden”, det vil sige de forskellige problemstillinger, som byder sig til på ressortområdet, i det andet hjørne “organisation” med de kompetencer, herunder de forskellige former for faglighed, som gør det muligt at analysere og ændre på virkeligheden, og i det tredje hjørne “politik”, som er det, der sætter mål og retning for det hele.

Det er den trekant, man som departementschef befinder sig i og bruger tid og kræfter på at få til at hænge sammen. På dårlige dage en Bermuda-trekant, på gode dage en højere treenighed.

Når Rambøll (side 148 og 190-191) taler om “en balance mellem faglige hensyn og politiske ønsker i beslutningsprocessen”, en balance som angiveligt er udfordret, vil jeg mene, at det rammer skævt. Det er jo ikke sådan, at fagligheden leverer nogle alternative hensyn, der kan stå som “balancemodspil” (Rambølls ord) til ministerens politiske ønsker.

I et demokrati er det nu engang politikerne, der sætter retningen, og det er et politisk prærogativ ikke at lytte til fagligheden. Pligten for embedsværket – jævnfør Kodeks VII - er i den forbindelse alene, at de ikke må medvirke til, at rent politiske beslutninger får et falsk fagligt skær.

I et demokrati er det nu engang politikerne, der sætter retningen, og det er et politisk prærogativ ikke at lytte til fagligheden

Jacob Heinesen
Departementschef, Transportministeriet

Også i denne sammenhæng er det vanskeligt at blive klog på, hvad informanterne rent faktisk har sagt, og hvad der er Rambølls fortolkninger. I hvilket omfang er “den balancerede model” for samspillet mellem politikere og embedsmænd noget, der kommer fra de interviewede, eller noget der kommer fra Rambølls fortolkningsramme?

Det er meget muligt, at der er en reel problemstilling og nogle reelle udviklingstræk på spil her, men jeg har svært ved at se, at begrebet "balancemodspil" gør os klogere. Hvis jeg igen skal trække på mine egne erfaringer, så opstår de gode løsninger ikke i et modspil, men i et kvalificeret medspil mellem det faglige og det politiske. 

Forvaltningsmodel sikrer fælles rum
Det særlige ved den danske forvaltningsmodel er netop, at den giver mulighed for, at de faglige og de politiske diskussioner kan mødes inde i det samme rum. Det fælles rum er ikke kun en metafor, for det sker helt bogstaveligt, når vi sidder og drøfter en sag på ministerkontoret med deltagelse også af den særlige rådgiver og de chefer og medarbejdere, der har arbejdet med sagen.

Det fælles rum mellem minister og embedsmænd skaber netop mulighed for, at de faglige og politiske perspektiver kan mødes og befrugte hinanden. Det kræver, at den faglige rådgivning opleves som politisk relevant, men det kræver faktisk også, at den ikke foruddiskonterer de politiske ønsker i en sådan grad, at den bliver et rent ekkokammer for ministerens tanker.

Jeg synes, det er ærgerligt, at et så kompetent bestykket udvalg har været henvist til at basere sig på allerede foretagne fortolkninger. Man kunne godt ønske sig, at der blev lavet nogle rigtige, forskningsbaserede undersøgelser af dette vigtige område.

Nu er det for sent at ændre på, og denne delundersøgelse har tydeligvis også kun været en af de kilder, som udvalget har trukket på i en ellers god og tankevækkende rapport.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Heinsen

Departementschef, Transportministeriet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00