Bliv abonnent
Annonce

DJØF bag debatbog om dansk fondsledelse

18. december 2012 kl. 11.19

Danske fonde og fondslignende foreninger administrerer meget store kapitaler. 

Alene i form af donationer til almennyttige og almenvelgørende formål gives bidrag i størrelsesordenen 6-8 milliarder kroner årligt. Desuden er mange af vore største virksomheder - både målt i omsætning og antal beskæftigede - fondsejede. 

Derved øver denne organisationsform betydelig indflydelse på danskernes gøren og laden, til hverdag og fest.

"Ikke desto mindre er ledelse af fonde et ganske underbelyst fænomen. Blandt andet fordi, at de, der har erfaringer med fondsledelse gennem bestyrelsesarbejde og administration, er meget tilbageholdende med at udtale sig offentligt. Til gengæld udtaler andre sig skråsikkert og fordomsfrit om fænomenet, bl.a. journalister og folkevalgte, selv om de som regel ved alt for lidt om emnet," hedder det i pressemeddelelsen fra Djøf Forlag, der sammen med Handelshøjskolens Forlag netop har udgivet debatbogen "Dansk Fondsledelse".

I denne bog lægger de fire forfattere op til debat om fonde og deres ledelsesmæssige udfordringer i dagens Danmark. Der opfordres bl.a. til større åbenhed og dialog, så både de positive og negative sider ved fondslivet får den bevågenhed i offentligheden, som sektorens samfundsmæssige betydning begrunder.
 
De fire er Finn Junge-Jensen, Hans Egmont-Petersen, Lennart Lynge Andersen og Anker Brink Lund.
 
Bogen på 110 sider koster 275 kr. 
Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026