DR åbner nyt kontor i Istanbul 1. april. Her er Michael S. Lund valgt til posten som korrespondent for DR i Tyrkiet*.
Det skriver DR.
Beslutningen sker, da DR ønsker at sætte ekstra fokus på et land og en region, der har en betydning for Danmark og resten af verden.
"Vi har valgt at fokusere på Tyrkiet, fordi landet spiller en nøglerolle både for Mellemøsten og Europa, og fordi landet er en afgørende brik i flere af de store udenrigspolitiske dagsordener, som for eksempel flygtninge, terror, krigen i Syrien og international sikkerhedspolitik," siger nyhedsdirektør i DR Sandy French.
Michael S. Lund har været journalist på DR siden 2008. Han har primært dækket Mellemøsten, hvor han siden 2014 har været mellemøstkorrespondent for DR. Michael S. Lund har blandt andet dækket de arabiske oprør i 2011 i blandt andet Egypten og har de senere år særligt dækket borgerkrigen i Syrien og fra kampen mod IS i Irak.
Michael S. Lund er uddannet bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet i 2004 og bachelor i Mellemøststudier fra selvsamme universitet i 2008.
*Artiklen er ændret. Det fremgik tidligere, at Istanbul er Tyrkiets hovedstad. Dette er selvfølgelig ikke rigtigt. Hovedstaden i Tyrkiet er Ankara.
Indsigt
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering






































